Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Ny-norsk litteratur i europæisk belysning. I. Fra Holberg til Wergeland (Den nye nord-europæiske renaissance)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
slynget ud til hele den læsende almenhed af disse forfattere.
De nye handelsveie havde skabt en storindustri, som
ikke kunde andet end sprænge laugsvæsenets gamle handels
og næringstvang. Især da de næringsdrivende klassers ær
gjerrighed og trang til at erobre hele kloden fik en storartet
hjælp af den nye videnskabs og den nye digtnings forher
ligelse af naturen og de naturlige drivkræfters ret til fri
selvudfoldelse («Laissez faire la nature»!). Forbindelsen
mellem navne som Turgot og Rousseau viser, at videnskab
og digtning virkede i samme retning som trangen til økono
misk og politisk sprængning af gamle baand og rammer.
Fabrikeieres og kjøbmænds ærgjerrighed virkede i samme
frigjørende retning som den videnskabelige, kunstneriske og
religiøse trang. Alle menneskenaturens ekspansive kræfter
var begyndt at virke sammen efter en før ukjendt maalestok.
Det norske folk, som paa Holbergs tid manglede næsten
alle selvstændige organer for et nationalt fællesliv, og hvis
kræfter endnu for en stor del var bundne ved næringstvang
og politisk umyndighed, et folk uden egen regjering, eget
universitet, egen hovedstad, eget bankvæsen; dette folk, som
man havde forsøgt gjennem mange slags blodoverføring og
kunstig forbinding at føie sammen som siamesisk «tvilling»
med et nær beslegtet folk, det danske, var gjennem Napo
leons-krigene blevet skilt fra Danmark, som ved et pludseligt
kirurgisk snit. Og det havde vist sig, at den tvilling-rigske
sammenføining ikke havde skabt nogen virkelig naturlig
helhed. Det norske folk var ikke før skilt ud af den dansk
norske helstat eller tilløb til helstat, straks begyndte de
længe forberedte nye nationale organer at vokse frem, fra
eget universitet og egen regjering og folke-repræsentation til
egen bank og egen hovedstad. Ganske vist tog det tid, for
inden saarene efter den lange krig med England var læget,
og det tog i begyndeisen sterkt paa kræfterne at bygge op
alle nationens fælles-organer fra nyt af. Men paa Werge
lands tid var folket noget mere end en rekonvalescent. Det
følte nyt blod bruse gjennem aarerne, og Henrik Wergeland
blev den store tolk for en vidunderlig følelse af ny ungdom
og en svulmende livskraft, som man i Norge ikke havde følt
paa adskillige hundrede aar, efteråt landet havde mistet
nogle af sine dengang vigtigste livs-organer, det nationale
kongedømme og det nationale aristokrati.
440
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
