- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjortende aargang. 1903 /
442

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Ny-norsk litteratur i europæisk belysning. I. Fra Holberg til Wergeland (Den nye nord-europæiske renaissance)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bryst I >
Chr. Collin.
naturen ikke havde syndet eller vanslegtet; den var ren og
uforkrænkelig som før. Og han havde atter og atter seiv
oplevet dens rensende magt. Han havde oplevet den paa sin
første Nordsjøreise, hvor stormen «døbte» ham med oceanets
havsprøit «til mand». Han havde følt sig usigelig vel i
stormens og havets übetingede vold, da hans «letsinds boven
bram føg overbord», og han «kasted en last af feil». Natu
rens kræfter var paa én gang frie og uskyldige. Og han
indaandede, han inddrak deres væsen.
«En lægedoms-strøm er det brusende hav
fra naturens dybder» ....
«Vel! døb mig, storm, til en storm paa land mod lænker og trælle-
«Kom, dyk mig, døb mig, havorkan, i Levjathans svælg til mand!»
Ude i det grønne blev han, den voldsomme og lidenskabelige,
greben af kjærlighed og ømhed mod alt og alle.
iFlyv, fagre våar, saa let og glad
dog ei afsted med alt mit bad!
Jeg vilde nok min vrede skjænket
en skummel stund, i hagl nedsænket.
Nu i det bløde græs den dør,
mer blid end mangen ømhed før
Og vaagned engang min foragt,
fik spotten lyst at gaa paa jagt,
straks brast i latter mine smerter
ad mygs musik og frø-koncerter.
I solskin smelter alt mit nag.
Sligt ord er ei i bølgens slag.
Jeg lytter til de strandens toner
Hvor mildt, du sode chor, försöner!»
«Der er i denne søde stund
ei draabe gift i ormens mund!»
Furuskogen er ham et helligt sted, som ingen fædrelands
forræder tør betræde. Den milde sommerregns «alfeagtige
musik» fylder hans sind med større andagt end nogen orgel-
Han føler velvilje mod alt levende og troi
442

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:20:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1903/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free