Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Ny-norsk litteratur i europæisk belysning. I. Fra Holberg til Wergeland (Den nye nord-europæiske renaissance)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til at stanse sine fjed»,
1 Jfr. min bog «Sludier og portræter», side löi.
Nynorsk literatur i europæisk belysning.
klang. Og i granskogen føler han sig i den rette og oprinde
lige gotiske kathedral, «gjennemorglet» af stormen.
Den merkelige stund i Europas historie, da naturen
blev til en gjenfunden Edens have, og til et sted,
«hvor om tvende fiender mødes
uvilkaarligen de nødes
denne enestaaende stund, da hele naturen var som fornyet,
og da man haabede, at hele menneskeheden skulde fornyes,
kom kanske lidt senere til Norge end til de fleste andre
lande. Men ingensteds kom den med et større trylleri.
Ingensteds var der mere af fri og übesudlet natur. Den
allerstørste del af landet var jo überørt af menneskenes ar
beide og omskaben. En meget stor del af landet var ved
begyndeisen af det nittende aarhundrede ukjendt og ialfald i
løbet af hundreder af aar übetraadt af menneskefod. Norges
land blev ligesom opdaget paany, af naturforskere, malere
og digtere i förening. Det var som en ny «landnaamstid»,
en ny besiddelsestagen af landet, Botanikere som Christen
Smitt og naturforskere som Keilhau og Boeck opdagede nye
egne i det, som nu kaldes «Jotunheimen». Ghistopher
Hansteen opdagede i 1821 den vældige Vøringfos i Hard
anger, i en übeboet afdal.
Det er vanskeligt at finde noget mere slaaende eksempel
poa det kunstneriske og videnskabelige syns livsomformende
magt, end hvad der hændte Norge mellem Holbergs og
Wergelands tid. Det nye kunstneriske syn, som var bleven
forberedt ved naturvidenskabens arbeide 1, bidrog væsentlig
til, at nordmændene i 1814 blev en selvstændig nation. Det
var nemlig ikke alene naturen, som var bleven forynget;
men ogsaa paa menn eskene saa man med nyt blik.
Bønderne, de frie selveiere, som allerede af Holberg kaldes
for en «adel en miniature», var henimod slutningen af det
attende aarhundrede bleven overgydt af Rousseaus og hans
elevers sværmeriske syn paa «naturmennesket». Og man
saa ved dette nye lys adskillige faktiske ting, som man
før ikke havde lagt tilstrækkelig merke til. Nemlig fordelene
for slegtens sundhed og kraft ved at leve et enkelt og
ukunstlet liv sammen med naturen, med en förening af
443
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
