Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Larsen: «Ungt blod». Anden akt - 4de scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigrid Larsen.
den gives der ingen absolution for, hverken her eller hisset,
det kan du være sikker paa!
Hildur, (i tanke.-.) Jamen Fanny en ung pige, som er saa
dan let paa det hun kan aldrig bli rigtig lykkelig, tror jeg.
Fanny. Hvorfor ikke? Hun har da alle betingelser
for det, synes jeg!
Hildur. Ja lykkelig ellers kanske forresten tror
jeg ikke det heller men hun kan da aldrig bli lykkelig
saadan med en, hun er glad i.
Fanny. (Gjør en grimace.) Aa, saadan nu med en,
hun er glad i! Hvor rørende yndigt! En mops eller
en kattepus hva ?
Hildur. Aldrig kan du være alvorlig, Fanny! Men
jeg vil sige dig, hvad jeg mener alligevel. (Drømmende)
Jeg har saa ofte tærrkt mig, at alle mennesker havde noget
inderst inde i sig jeg kan ikke sige, hvad det er men
det er- noget deiligt tint noget og det er inde i et lidet
hvidt kammer for sig seiv. Men hvis nogen bryder
istykker de hvide væggene for at give dem bort saadan i
smaastumper saa forsvinder det, som er indi, som ingen
kan se og
Fanny. (Mbryder.) Søde dig, Hildur! Jeg har aldrig
i mit liv gjættet en rebus vil du ikke sige mig opløs
ningen med det samme?
Hildur, (i tanker.) Jeg tror, at nåar en ung pige
eller en ung herre giver ifiæng til hvemsomhelst det, som
bare én skulde have, saa er der intet igjen, nåar den ene
kommer eller hvis der er - saa er alt det rine og
vakre, som skulde være i det det er borte og kan
aldrig mere komme igjen.
Fanny. (Sidder grebet et øieblik saa kaster hun hovedet tilbage og ler høit.)
Credo, credo haha! En sublim trosbekjendelse! Skaal,
lille Hildur! (Drikker.) Du er alligevel i slegt med en af de
gammeltestamentlige profeter formodentlig Jeremias, eller
livad han hed for noget for det er nogle ynkelige jeremiader,
du opvarter med ved «det første mødes sødme», synes jeg.
Hildur. Skaal, Fanny! Du er ikke vond paa mig
er du vel ? For i grunden saa er du nu enig med mig i
altsammen da du har bare moro af at ærte mig har
du ikke? Det havde du bestandig før jeg husker det nok !
Fanny. (Undvigende.) Du Hildur fra det ene til det
456
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
