Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjarne Eide: Den fjerde dimension
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den fjerde dimension.
Vis os da de verdener, som har mindre end tre dimen
sioner, saa skal vi gjerne tro paa dem, som har flere. Lad
os faa se fladens verden, alle linjens levende væsener eller
det endeløse mylder i et punkt uden udstrækning, saa skal
vi gjerne tro paa alt det forunderlige, som kun lindes i den
fjerde dimensions verden. Fladedyrene, som kun havde
længde og bredde, kunde vistnok hverken have hjerter eller
nyrer men hvad skulde de ogsaa med dem i sine to dimen
sioner; men liv, tanke, aarsag og virkning skulde der vel
være – og summen af alle disse fiadekræfter maatte da paa
en eller anden maade komme til vor erkjendelse.
Vis os altsaa et to-dimensionelt væsen, saa skal vi gjerne
tro paa det fir-dimensionelle med alle de overnaturlige egen
skaber, man maatte tillægge dette, som allestedsnærværelse,
fjernvirkninger, kort og godt uafhængighed af alle vor ver
dens love.
Men man kan paa en mere direkte maade diskutere den
fjerde dimension under den forudsætning, at den virkelig
eksisterer. Seiv om man indrømmer og vedgaar, at man ikke
kjender den og heller ikke kan komme til at kjende den,
saa kan man dog danne sig et tydeligt og sikkert begreb om
dens forhold til de tre dimensioner, som vi kjender, og til
rummet, som er konstrueret paa disse tre dimensioner, med
andre ord om den fjerde dimensions forhold til den uende
lige verden, vi lever og dør i, og som vi ikke kan komme
udenfor.
Hvis man i tanken bygger rummet op fra punktet
nullet ved trinvis at føie sammen dets tre dimensioner,
saa vil man se, at ethvert af disse trin staar i et ganske be
stemt forhold til det nærmeste høiere, og dette forhold er
nøiagtig det samme paa alle punkter af denne udviklingsstige.
Lad os begynde med det enkleste punktet. Punktet
har ingen dimensioner og har i det hele kun én egenskab
sin beliggenhed. Føier vi nu til én dimension, saa er
linjen skabt. I forhold til linjen er punktet ingenting, blot
et sted, en grænse mellem de to dele, hvori det deler linjen.
Punktet indeholder end ikke den allerringeste del af linjen»
og ingen del af denne kan ved noget middel bringes ind i
punktet og der benyttes til noget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
