Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: 1904
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Gran.
brokker samler sig til ingenting, blir som smaa konver
sationsleksikonartikler uden indre sammenhæng og berøvet
den personlige baggrund, uden hvilken enhver tilegnelse
umuliggjøres. Vi forsøger derfor at opnaa disse artiklers hen
sigt paa en anden maade, idet vi har formaaet en enkelt
forfattertil atgjennemlæse det vigtigste af tidsskriftlitteraturen
og paa grundlag heraf maanedlig at levere en selvstændig
ræsonnerende oversigt over det, han tinder det umagen værd
at pege paa. Hvad vi herved taber i broget mangfoldighed,
tror vi mangefold at vinde igjen i organisk inderlighed. Dr.
Andreas Hansen, som har paataget sig denne vanskelige op
gave, har givet sin artikel den efter vor mening fortrinlige
titel: Tidens tanker.
Ved siden heraf vil tidsskriftet indeholde regelmæssige
oversigter over skandinavisk litteratur.
Ogsaa paa en anden maade har den saakaldte ameri
kanisme hävt indfiydelse paa den europæiske tidsskriftlittera
tur; man har gjennemgaaende gjort afslag i sine fordringer
til publikum, har ikke længere den fordums tillid til sine
læseres taalmodighed og vover i det hele ikke længere at byde
dem saa indgaaende og saa vanskelige afhandlinger som tid
ligere. Der er naturligvis undtagelser; Revue des deux mon
des og Deutsche Rundschau holder tappert stand i
den staselige kjedsommelighed, de har vedligeholdt i de
sidste ti-aar, og de bedste engelske tidsskrifter (Nineteenth
Century, Edinburgh, Contemporary, Fortnightly ReviewJ
har kun i ringe grad og paa en fornuftig maade bøiet
sig for publikums magelighed. Men i det hele og store
gaar alligevel strømmen i retning af korte og underholdende
artikler.
Ogsaa «Samtidens» redaktion har ofte fra publikum för
nummet røster, som klager over artiklernes tyngde og vanske
lighed, og som kræver lettere læsning. Paa dette punkt vil vi
nødig bøie os for vore læsere. Det er vistnok saa, at man med
rette ogsaa kan gjøre krav paa et let forstaaeligt sprog og en
klar form, og i saa henseende kan vore essayforfattere endnu
have meget at lære. Vor lille tidsskriftlitteratur byder jo paa
afskrækkende eksempler i sproglig barbarisme og redaktionel
uforstand; «Nyt norsk tidsskrift» (1877—78) indeholdt afhand
linger, som kunde sætte lærde specialister gråa haar i hodet,
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
