Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Den politiske skandinavisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Løvland.
forpligtelser, specielt til fælles forsvar uden fælles forsvars
ordning.
En saadan halvhed vilde dog i længden enten blive
værdiløs, eller den maatte føre til videre skridit. En dynastisk
union som den mellem Norge og Sverige med bibehold af
hvert riges fulde selvstændighed er alene mulig under et
strengt konstitutionelt system, fordi monarkens person er
hellig og uansvarlig, og saaledes rigernes ansvairlige styrelse er
helt adskilt. Det kunde jo være muligt, at samme monark
ogsaa bar en tredje krone, uden at rigerne tabte sin selvstændig
hed. Der er dog den fare, at en dynastisk hofpolitik kan
søge støtte iet af landene mod de andre. Et forsvarsfor
bund paa grundlag af fælles interesser kan naturligvis ind
gaaes. Men man skal erindre, at derved øges ikke alene
styrken, men ogsaa faren. De fleste er vel nu enige om,
at det i 1864 var en lykke, at forbundet ikke var kommet
istand; det vilde alene have udvidet krigen og dens ulykker.
Om forsvarsforbundet mellem Norge og Sverige kan der
anføres, at landenes geografiske beliggenhed som regel vil
give dem fælles livsinteresser i forsvarssagen. Men det vil
bero paa forholdene, om dette i visse tilfælde kan gjælde
ogsaa om Danmark. Det naturlige er derfor, at hver behol
der sin fulde handlefrihed og med vaagen sans for de
fælles interesser vælger den stilling, hvorved han bedst
tjener den eneste virkelige fællesnordiske sag : alle tre rigers
frihed og selvstændighed.
Man skulde vente, at Norge som det forholdsvis fattigste
af de tre riger skulde føle sig sterkest tiltrukket af tanken
om at knyttes til en større og mægtigere enhed. Og dog er
det modsatte tilfældet. Nordmændene føler og ved det af
erfaring, at Nordlandenes sammenslutning fører til en centrali
sation, der vilde drage kræfterne, midlerne og virksomheden
til et nordisk centrum og medføre tilsidesættelser og svæk
kelse for de fjernere dele af «det nordiske rige». Allerede
nærliggende praktiske hensyn gjør os saaledes utilbøielige
til at slutte os til den skandinaviske enhedside. Hertil kom
mer saa de endnu vigtigere historiske og nationale hensyn.
Naturforhold, næringsveie, förbindelser og paavirknin
ger, nationale anlæg og forudsætninger har i over tusen aar
ført de tre folk forskjellige veie og givet dem hvert sit sær
præg i tale, tænkemaade, folkefølelse, minder og traditioner
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
