Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Hvorledes skaffe en tilfreds arbeider?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes skaffe en tilfreds arbeider?
Om Inad vi saaledes ganske i sin almindelighed ønsker
af vore arbeidere, derom bliver vi meget snart enige. Vi vil
have en sund og kraftig arbeider, vi vil have ham ivrig og
kyndig i sit arbeide, og vi kjender os uvel, om han ikke er
tilfreds med sin stilling.
Hvad ler da først melder sig til overveielse, bliver ganske
naturlig lansspørgsmaalet. Jeg skal om dette spørgs
maal faa henvise Dem til et lidet skrift at Munchener-pro
fessoren Lujo Brentano. Det er oversat af en dansk industri
drivende Fraenckell og bærer som titel: «Om arbeidsydelsens
forhold til arbeidslønnen og arbeidstiden.» Lujo Brentano er
ikke alene en fremragende statsøkonom, ganske sikkert en
af vor tids første, men han er ogsaa en mand fuld af esprit,
og han forstaar at lægge tingene klart og enkelt frem for
det brede publikum. Dette hans skrift er sammenfattet
paa ikke mere end 62 sider, men for dem, der vil studere
spørgsmaalet videre, indeholder det punkt for punkt hen
visninger til mere udførlige statistiske og statsøkonomiske
arbeider.
Brentano hævder som en almindelig gjældende teori, at
en høie.-e arbeidsløn giver saa langtfra et kostbarere
produkt, it den tvertimod gjør produktet billigere. Og i
virkeligheien deler han her standpunkt med alle uhildede
statsekonomer i vor tid. Han paaviser sin teoris rigtighed
ved en rakke eksempler og en statistik hentet fra forskjellige
industrier, særlig i England, Tyskland og tildels i Amerika.
Han paaviser en ialdende skala af arbeidsløn : Den er høiest
i Amerika, saa kommer England, dernæst Tyskland og Frank
rige, saa Rusland, derefter Indien, Japan, Kina. Men efter
som arbeidslønnen faIder, vil man i det store og hele taget
se, at produktet bliver kostbarere, rent absolut t. eks. pr.
feerdigvævet alen af uld- eller bomuldstøier kostbarere.
Dette forhold har jo sin ganske naturlige sammenhæng.
Først og fremst derigjennem, at en bedre aflønnet arbeider
ogsaa er en bedre ernæret, en sandelig som legemlig bedre
udviklet arbeider. Her sigtes vel at merke kun til en varig
forbedring af lønningen. Thi jo lavere man staar i kultur
trin, jo farligere er en sterk bølgegang i livs-tilfredsstillelses
midler. Ikke mindst medfører en høi bølgegang store farer.
Vi har jo herom erfaring nok fra de foregaaende 3—4 saa
kaldte gode aar her i Kristiania. Men nåar dei høiere løn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
