Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Hvorledes skaffe en tilfreds arbeider?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Meyer.
skarpe doktrinære stridigheder om arbeidstidens udstræk
ning. Med akkordløn og end mere med timeløn vil dlet
være ogsaa i arbeidsgiverens interesse, at arbeideren iklke
er i virksomhed længer tid af døgnet, end at han den hele
arbeidstid förbliver i sin fulde, ikke alene legemlige, men
ogsaa intelligente vigør.
Arbeidernes krav paa en normalarbeidstid af 8 timer i
døgnet er berettiget saadan i sin almindelighed seet. Men
det faar erindres, at der er adskillige og omfattende virk
somheder, hvor den ikke passer, saaledes t. eks. i land
bruget, til sjøs og i personlige tjenesteforhold.
Man ser i den socialdemokratiske presse pegt paa en
7-timers og en 6-timers arbeidsdag som det næste og høiere
ideal. Jeg vil herimod faa sætte den paastand, at som men
neskene er idag, vilde en blot 6-timers arbeidsdag være en
ligefrem ulykke. Da var en 9-timers, ja, om ondt skulde
være, endog en 10-timers dag at foretrække.
Det er en ting, som i vore dage frem for noget er de
mere vaagne og bevidste arbeideres øiesten, det er deres
organisation og særlig deres fagforeningsbevægels e.
Ingen af os kan heller negte, at arbeiderne har grund til
at holde dette for sit kjæreste, da det jo først og fremst er
gjennem sine organisationer, det har lykkedes dem at hæve
deres indtægter, deres levevis og deres sociale stilling i det
hele. Der kan derfor for et godt forhold overfor arbeiderne
ikke noksom fremholdes betydningen af at møde deres orga
nisation med forstaaelse og villighed.
Efter min mening begik man derfor en overordentlig
feil, da arbeidsgivere og storting ivaares negtede at etter
komme arbeidernes krav paa lovens beskyttelse af deres
föreningsliv. At der endnu kan være nød her i Norge om
en saadan lov, det havde jo dog Orkedals-affæren og hr.
Thoms’s forhold vist.
Dog faar jeg sige, at ogsaa jeg er af den opfatning, at
arbeiderne nu herhjemme greier sig bedst uden en saadan
lovgivning. Nogen modstand, og ikke mindst nogen uret
færdig og brutal modstand nu og da, det er dog alene skik
ket til at fremme en sund sags vekst. Men nåar arbeiderne,
som den svagere i forholdet overfor deres arbeidsherrer, be
gjærede en saadan lov, da var det baade ret og ganske ufarligt
at imødekomme deres krav. Og allermindst skulde deres
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
