Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Hvorledes skaffe en tilfreds arbeider?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Meyer.
mener vi kan afse, til deres bestræbelser for at sikre sig
mod arbeidsledighed. Om vi sikrer dem gjennem invalidi
tets-, syge- og begravelseskasser mod alle ekstraordinære
tilfælde. Ja endog om vi, væsentlig gjennem den almindelige
beskatning, skulde kunne orke at ordne en nogenledes be
trygget alderdom for dem. Vil vi derigjennem have
sikret os deres til fredshed? Vil vi derigjennem for
vort lands vedkommende varig have slukket den over den hele
civiliserede verden nu mellem arbeiderne ulmende misnøie?
Vi sidder her, mine herrer! vistnok alle med en mere
eller mindre bestemt følelse af, at vi hertil maa svare: Nei,
misnøien bliver der. Ja, de af os, der har fulgt disse
ting med størst opmerksomhed, vil endog være paa det rene
med, at det er det sandsynligste, at misnøien bare vil yder
ligere tiltage, eftersom arbeidernes livsvilkaar forbedres.
Men hvorledes kan dette hænge sammen? Ikke faa af
mine herrer vil staa færdig til at svare: Dette er et unatur
ligt forhold, og det er den forbandede socialdemokratiske
agitation, som bærer skylden. Og mine herrer har nogen
ret heri. Kun begaar De den feil at tåge tingens udbrud
for tingen seiv. Men alle har vi vel en følelse af, at vi her
staar foran «stillingens nøgle».
Det der er misnøiens kilde, det er arbeidernes følelse af,
atderes arbeidskraft «udbyttes». Det er deres følelse
af, at hvor meget de strider og slæber, og hvor rigt et resul
tat end deres arbeide maatte give, saa vil udbyttet heraf
kun for en ringe del komme dem seiv tilgode. Det vil gaa
til dem, der har kapitalen i affæren, og til deres arvinger.
Og i dette føler arbeiderne hele verden over sammen
som brødre. Derfor, nåar de sidder her i Kristiania og
læser om Morgans kapitaliseringer eller de vanvittig ødsle
amerikanske millionær-festligheder, saa knytter de maaske
næven mod sin egen arbeidsherre, der kanske vilde være
kisteglad, om han kunde være sikker paa sine 5 pet. af de
penge, han har skrabet sammen til affærens drift. Seiv har
de den bitre følelse af blot at være «lønsslaver» og aldrig at
kunne blive andet under det raadende økonomiske system.
Og det forfærdelige sker, at de paa dette mister glæden ved
sit arbeide. Og hvad bliver vel livet værd for hver især af
os, om arbeidsglæden gaar tabt?
Paa dette er det, at den socialdemokratiske arbeider-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
