Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Hvorledes skaffe en tilfreds arbeider?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Meyer.
religiøs natur som nogen synes at være ilive, med en kraft
større end nogensinde, og det er retsfølelsen. Vi saa
det i Dreyfus-sagen. Vi ved saa godt allesammen, at vore
samfund hver eneste dag træder ned hundreder, kanske
tusender af uskyldige og retfærdige. Og dog vakte dette ene
tilfælde af uret, øvet mod et enkelt menneske, der kun var
lidet skikket til at vække sympati, en forbitret bevægelse
over den hele civiliserede verden. Fordi man fik for sig et
rent og skjært tilfælde af uret øvet mod et medmenneske.
Og værd at merke er det, at det ikke mindst var mellem
arbeiderne i de forskjelligste lande, denne den krænkede
retsfølelses forbitrelse gav sig udtryk.
Det er dette, der er gløden i vore dages mægtige arbeider
bevægelse, det er retsfølelsen. Det gløder i hver mand, i
hver kvinde af disse vakte millioner: Der sker mig uret!
Derfor vil denne bevægelse ikke kunne gaa tilende, før den
har revolutioneret selve det økonomiske grundlag for vort
samfund.
Eller ser De ikke, mine herrer! faren seiv her i vort
kolde, spredt beboede Norge? Kan De svare mig for, at
arbeiderne ikke saa i det fag, saa i det kanske allerede
inden det næste 10-aar er løbet tilende sætter baade den
ene og den anden virksomhed foden for døren og sætter igjen
nem: denne bedrift faar ikke længer henligge under den pri
vate kapital. Kanske og sandsynlig ogsaa opnaar de derved
ikke andet end at lægge øde for sig seiv som for os andre.
Men det gjør jo ikke ulykken mindre.
Hvad det gjælder om, det er at samle arbeidere, arbeider
ledere og de kapital havende om en fælles kjærlighed, en fæl
les stolthed: om den fæl les bedrift. Før faar vi ikke
fred. Før vender ikke tilbage ro og lykkefølelse i vort ar
beide.
Jeg vil straks afvise den paastand, at dette maa være
ensbetydende med alle bedrifters indlægning under
stats og kommunes umiddelbare ledelse. Jo læn
gere jeg har beskjæftiget mig med disse ting, jo mere har
jeg maattet sande, at det kun er et faatal af virksomheder,
som hertil egner sig. Stat og kommune er organiseret med
ganske andet formaal for øie end at drive produktiv bedrift;
her i Norge t. eks. vælges der jo seiv i trykkede tider
regjeringschefer uden ethvert hensyn til deres finansielle
36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
