Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Hvorledes skaffe en tilfreds arbeider?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Meyer.
1 ganske særskilte tilfælde burde det kanske endnu
kunne gaa noget høiere op, til 9 allerhøiest 10 pet. Men
den allerhøieste sats vil have det tilfælles med alle menne
skelige idealer, at den har allerbedst af ikke at naaes af
nogen.
1 det store og hele betragtet skulde vistnok bedrifter ne
her i Norge være vel tjent med en saadan udbytte
begrænsning. Hvor mange af vore bedrifter byder vel i vir
keligheden nu anledning til en gjennemsnitlig uddeling af
noget større udbytte? Men var begrænsningen sat paa for
haand, da vilde den ganske sikkert spare os for mange af
de bedrifter, der under nuværende forhold anlægges paa saa
altfor løs grund. Jeg henviser til hele bunker af indbydelser
til anlæg af saadanne bedrifter, særlig da fra aarene 1896
—1899. De aller fleste af dem har ganske rigtig ført til
intet udbytte, og mange af dem ogsaa til tab af kapitalen.
Men i indbydelserne er der altid lokket med 10—25 procents
udbytte, og kun yderst sjelden med saa lidet som 10 pet.
Imidlertid, seiv om ogsaa fantasien om høiere udbytte af
dæmpes og derigjennem ogsaa letsindigheden til nyanlæg faar
koldt vand over sig, vil det naturligvis ikke kunne undgaaes,
at bedrifter anlægges, der enten siet ikke viser sig drivvær
dige eller i alle fald ikke saa drivværdige, som seiv beherskede
forventninger har gjort sig haab om. Et normaludbytte af
6 pet. afgiver imidlertid under almindelige renteforhold hos
os en risikopræmie paa 1 å 2 pet. Og hvis en bedrift i
nogle aar giver mindre eller intet udbytte, bør dette senere
kunne tages igjen. Det bør da i regnskaberne udtrykkelig
an merkes, hvad der er aarets udbytte, og hvad der efterbetales
til dækning af tidligere mindreudbytte. Men selvfølgelig maa
der ikke gjøres kunster med tilskrivning af kapitalbeløbene
og lignende.
Heller ikke maa der benyttes kunstige former for ud
deling af kapitaludbytte, som t. eks. overdrevent høie gager
til de arbeidsledende. Saaledes som i de store amerikanske
assuranceselskaber, der lover fuld gjensidighed, d. v. s. at
alt udbytte skal gaa udelukkende til de assurerede, men
hvor til gjengjæld de grundende herrer hver forsyner sig
med en formue aarlig i «gage».
De virkelige lønn inger til de arbeidsleden de
tror jeg ikke her i Norge er det, der sætter ondt mellem
38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
