Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Russiske forhold. Hr. Wittes finanspolitik og dens følger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rusland og med hans egen tilbøielighed og anlæg var hans
maal at skabe en af staten ganske afhængig industri
overalt, hvor det endelige maal: statens overtagelse af al
produktion, ikke straks kunde opnaaes. For at skabe en saadan
industri tog Witte ikke i betænkning at skatteplyndre
landets urindustri, landbruget, i en saadan udstrækning, at
bønderne, som han i lighed med de franske bønder før
revolutionen «lod koge i deres eget fedt», nu er ifærd med at
koge over. Og lidet under, om de er. Thi siden Witte overtog
finansministeriet, er brødforbruget i Rusland sunket med
70 pd. pr. individ aarlig, medens der selv i de fedeste egne,
i Sydruslands «sorte jord», hersker kronisk hungersnød.
Sagen er, at Witte har som ingen anden forstaaet den
kunst ved indirekte skatter at drage den sidste skilling ud
af bøndernes lomme. Under den uhyre tiltagende
skattetynge er deres driftighed og ædruelighed ganske forsvundet,
og deres hele jordbrug er af en saare primitiv art. Medens
hungersnød, kolera og tyfus er stadige gjester i den russiske
bondes hjem, saa maa han, for at faa penge til skatter og
afgifter — udføre den smule brødkorn, han avler.
Dog, Witte tillod ikke hensynet til bøndernes vel at stille
sig hindrende i veien for hans maal: gjennem skabelsen af
en vældig industriel produktion — dels drevet af, dels under
tilsyn af staten — at gjøre staten økonomisk uafhængig ikke
alene af udlandet, men af dens egne skatteydere. Grunden
til Wittes bekjendte fredskjærlighed maa søges i dette hans
ønske om at skabe en saadan industri. Thi han saa, at
Rusland maa have fred. Han forstod, at en krig vilde betyde
ruin saavel for de franske eiere af Ruslands statsobligationer
som for hjemlandets med saa megen møie og bekostning
opelskede industri. Og han indsaa, at de fattige bønder, der
maa svede blod for at tilveiebringe midlerne til at opklække
denne industri, vilde benytte sig af den første givne leilighed
til at revoltere. Endelig saa han, hvor skjæbnesvanger en
ulykkelig krig med Ruslands naboer mod vest eller mod øst
kunde blive. Og udfaldet af en krig er ingenlunde paa
forhaand givet. Thi selv om Rusland maaske har millioner af
rekruter for disse staters hundrede tusender, saa savner det
midlerne til saadanne millionhæres udrustning og
underhold. Hos sine skatteplyndrede bønder kan det ikke finde
dem, og industrien er efter et ti-aar af den mest energiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
