Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Erik Givskov: Russiske forhold. Hr. Wittes finanspolitik og dens følger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
varerne, saa statskassen vil altid være vel fyldt, hvor sterkt
end borgernes lomme tømmes. Wittes endemaal var derfor
et samfund, hvor hele den økonomiske virksomhed var
overtaget af staten, et samfund, hvor statens vel var alt, borgernes
velfærd intet. Skjønt han var mere autokratisk end selve
tsaren, vilde den stat, han vilde have skabt, om han havde
faaet lov til at fuldende sit verk, saaledes i alt væsentligt
være blevet en realisation af socialismens idé.
Dette forklares imidlertid forholdsvis let under henvisning
til den historiske udvikling af økonomisk liv i Rusland.
* *
*
Ethvert fremskridt, der har fundet sted i civilisation og
kultur i Vesteuropa, skyldes seire vundne af individualismen
over fortidens primitive socialisme. Der er langt igjen, før
fuld frihed for individet, kun begrænset af andres lige ret,
er naaet, og for tiden synes udviklingen endogsaa til en vis
grad at bære hen imod en tilbagevenden til socialismen
under moderne former. Der er dog neppe synderlig fare for,
at samfundsbevægelsen vil gaa ret langt i den retning. Vor
civilisations historie viser for tydelig, at alle slige reaktioner
hen imod en lovlænket frihed kun har havt kort varighed.
Tvertimod; har end fremskridtet været langsomt og
besværligt, har det dog bestandig været mod stedse større individuel
frihed. Endogsaa selvherskeren over alle russer er en saare
vidt forskjellig ting fra romernes Nero og Caligula, ja selv
fra Frankrigs Ludvig den XIV. Og en moderne lensbaron
eller en moderne bisp vilde aldrig drømme om at udøve
sine middelalderlige standfællers frygtelige verdslige og
aandelige tyranni.
Det ligger udenfor denne artikels opgave blot at antyde,
hvorledes socialismen under andre former maa føre til en
tilbagevenden til et saadant tyranni; det har her kun
interesse at paapege, hvorledes, navnlig i det nys udløbne
dampens aarhundrede, samfundet har vendt sig bort fra den
fordums primitive socialisme mod individuel frihed. Famlende
og usikkert er fremskridtet gjort; men det er gjort.
Ophævelsen af jordfællesskabet var ét uhyre skridt fremad mod
individuel frihed, ophævelsen af laugstvangen et andet. Og har
fremskridtene end medført skjæbnesvangre resultater, er de
end kjøbte dyrt med opgivelse af social og økonomisk lighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Jan 20 17:21:14 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1904/0084.html
