Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Russiske forhold. Hr. Wittes finanspolitik og dens følger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da er aarsagen den, at de gjordes fremad paa ukjendt grund,
at det ikke stod klart for frihedens forkjæmpere, hvor lidet
det nytter at give folket frihed til at producere, saa længe
man negter det adgang til jorden, verkstedet for al produktion.
Socialismen, hvis ærlige vilje til at hjælpe de smaa i
samfundet ingen nuomstunder tviler paa, ønsker at bringe
denne hjælp ved at lænkebinde individets frihed. Den har
derfor ganske naturlig vundet indgang i folkenes sind i
omvendt forhold til det maal af individuel frihed, folket nyder.
Medens den socialistiske læres fremgang i Amerika og
England kun har været forholdsvis ringe, er den straks ikke saa
lidet større i lande som Norge, Danmark og Frankrig, og i
Tyskland eller Italien, hvor præget af fortidens primitive
socialisme kan kjendes mere eller mindre tydelig paa alle
institutioner, har den moderne socialisme fundet en frodig
jordbund.
Men intet steds er primitiv socialisme blevet bevaret i
en saadan udstrækning som i Rusland. Og derfor gjælder
det ogsaa her, at næsten ingen russer kan vaagne til
intellektuelt liv uden at fyldes af socialistiske idealer. Dette skyldes
maaske tildels russernes drømmende, idealistiske karakter;
det er maaske tildels en naturlig reaktion imod al den
bureaukratiske undertrykkelse; men det har vistnok først og fremst
sin grund i, at overgangen er saa let, fordi i Rusland alle
samfundsformer endnu bærer den primitive socialismes
støbning.
Da Alexander den anden ophævede livegenskabet,
skjænkede han kun saare delvis sit folk friheden. I de russiske
landsbykommuner foreftnder vi endnu den middelalderlige
socialisme, ud af hvis svøb den vesteuropæiske civilisation
langsomt har viklet sig. Ikke alene er jordfællesskabet
bevaret; men kommunernes beboere har indtil iaar været
solidarisk ansvarlige for skatter og grundafgifter til kronen,
medens ingen af kommunens medlemmer kan forlade denne
uden sine sognefolks samtykke. Dette sidste forhold er dog
nu delvis forandret, idet Witte for at skaffe arbeidere til sine
kjære fabriker paabød kommunerne at udstede pas, gyldige
for et aar, til enhver, der maatte ønske arbeide i byerne.
Ligeledes er jo alle de saakaldte arteller levninger af den
samme fortidige socialisme. Opvartere, portører,
droskekuske, bybud, alle har de sit artel, til hvilket deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
