Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Russiske forhold. Hr. Wittes finanspolitik og dens følger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ganske de samme grunde, som bonden ønsker at lægge sig til
en god ko, for at melke den. Derfor gjaldt det ham om
hurtigst muligt at bringe den frem til blomstring. Men
Rusland har visse mangler som industriland. De vældige
afstande, der kun saare delvis kan tilbagelægges ad rigets
vandveie, umuliggjør i hvert fald for øieblikket paa grund
af transportomkostningerne produktion for eksport, og selv
en produktion for hjemmemarkedet er fordyret, fordi de
forskjellige raaprodukter skal forsendes over alt for store
distancer. Saaledes ligger f. eks. bomuldsfabrikerne for aller
største delen i Polen og rundt om Moskva; men bomulden
skal hentes fra Bokara og kullene fra Sydrusland. Det er
derfor forstaaeligt, at vi finder Witte optaget af at bygge
jernbaner, selvfølgelig for statens regning. Fra verdenshav
til verdenshav byggede han skinneveien, der skulde lette de
industridrivende forsendelsen af deres produkter, og de arme
bønder maa betale mangedobbelte priser for deres te, sukker,
brød og tobak og maa drikke dyrt og daarligt brændevin for
at skaffe penge til at opamme finansministerens industrielle
byttinger. Kunde saa endda Witte have ført en effektiv
kontrol med udgivelsen af disse uhyre summer. Men det
siger sig selv, at en saadan kontrol navnlig i et saa udstrakt
land som Rusland ligger langt over enkeltmands, ja langt
over et helt ministeriums evne. Det er just paa saadanne
punkter, at alle de uheldige følger af den altfor sterke
centralisation, af den fuldstændige mangel paa selvstyre og
privat initiativ viser sig tydeligst. Den russiske geheimeraad
Cyon oplyser f. eks., at et fransk selskab i sin tid indgav
tilbud paa bygningen af den transsibiriske jernbane for 600
mill. kr.; men naturligvis bestemte Witte sig for at lade
staten bygge den. Nu meddeler det engelske parlaments
medlem H. Norman i sin bog All the Russians, at banen
vil koste ialt ca. 1800 mill. Og grunden til denne enorme
merudgift, som de usselige bønder maa udrede for at
«ophjælpe» industrien, er i hvert fald ikke udelukkende at søge
i de russiske regjeringsingeniørers ringere dygtighed. En
anden engelsk reisende, mr. Wirt Gerrare, giver ganske
underholdende oplysninger i saa henseende, naar han fortæller
om en milelang dæmning, der blev bygget af — sne. Da
foraaret kom, var baade dæmningen og dens ingeniør
forsvundet. Og bokserurolighederne i det nordlige Kina kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
