Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Russiske forhold. Hr. Wittes finanspolitik og dens følger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
regjeringsingeniørerne i Mandschuriet særdeles vel tilpas.
Banen gjennem Mandschuriet havde nemlig — selv efter den
ovenanførte høist liberale skala — kostet altfor utrolig mange
penge uden at være kommen sin fuldendelse kjendelig
nærmere. Da var det, urolighederne udbrød, og boksernes
ødelæggelser blev af ingeniørerne grebet med begge hænder
som en plausibel forklaring af ikketilværelsen af de uhyre,
kun paa papiret eksisterende masser af kostbart
jernbanemateriel.
Og medens millionerne saaledes østes ud i Sibirien,
byggedes der lystelig løs ogsaa i Centralasien og Kaukasus.
Overalt spreder Rusland sine jernbaners polyparme ud for
at fastholde de lande, det har grebet, og bestandig er det de
samme fattige bønder, der udsuges for at tilveiebringe
midlerne til jernbanerne. I et land, hvis aldeles overveiende
udførsel bestaar i næringsmidler, hersker der kronisk
hungersnød, fordi bønderne maa udføre sine mest nødvendige
næringsmidler for at skaffe penge til skatterne. Witte var ikke
blind for bøndernes lidelser; men han lukkede sit hjerte for
dem, fordi han troede, at de var nødvendige som et
overgangsled til den tid, da industrien kunde bære skattebyrden
og godtgjøre bønderne alt, hvad de havde lidt.
Det synes næsten at have været Wittes tanke, at jo
haardere han gjorde pinen, jo snarere vilde den faa ende;
thi intet middel skyede han for at ophjælpe industrien. Han
havde stor tro paa virkningen af en opdragende
toldbeskyttelse, følgelig blev udenlandske produkter belagte med en
saadan told, at deres indførsel til Rusland var næsten
umulig. Ogsaa hans tillid til virkningen af eksportpræmier var
stor. Medens derfor f. eks. sukker var saa høit beskattet, at
det for bønderne var en uopnaaelig luksusartikel, maatte
disse samme bønder se sine surt sammenskrabede skatter
blive øst ud til — præmier for eksport af det sukker,
bønderne havde havt saa god brug for, blot de havde havt raad
til at kjøbe det.
Det vilde jo være urimeligt, om under en saadan
toldbeskyttelse forbundet med saadanne eksportpræmier —
eksempelvis kan anføres, at Witte betalte kr. 638,00 pr. ton
bomuldstøi udført til Persien — ikke visse grene af industrien
skulde kunne trives. Dette har da ogsaa været tilfældet, og
der er industrielle aktieselskaber, der til stadighed har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
