Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Ny-norsk litteratur i europæisk belysning. Fra Wergeland til Bjørnson og Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny-norsk literatur i europæisk betydning.
udvidelseslrang, som fulgte naturlig med den nye verdens
handel og den nye videnskab, er kanske den nye evne til
langsyn i tid og rum. Man opdagede paa en maade en
ny syns kun st, en ny form af perspektivisk kunst.
Den gamle renaissances kunst havde begyndt med en
gjenopdagelse af det maleriske perspektiv. Som modvegt
mod middelalderens snævre indramning af menneskenes liv
i feudalvæsen og laugsvæsen, i ringmurede borge og byer,
var det en usigelig fryd at faa udvide den rumlige horisont.
Den græsk-romerske oldtid havde i nogen grad kjendt per
spektivets kunst, men ikke havt sterk nok trang til at benytte
den. Men henimod middelalderens slutning ser vi menneske
figurerne løses ud af sin indkapsling i et eller andet stort
kollektivt bygverk. De træder frem i fri fuft, i maleri og
skulptur. Vi ser dem gjerne mod selve naturen som en vid
baggrund, endog i det meislede relief. Seiv om scenen fore
gaar inde i et værelse, aabner der sig gjerne en vid og vi
gende udsigt gjennem et vindu eller en aaben søilehal. Seiv
paa de indre murflader af kirkernes trange kapeller kan
menneske-skikkelsen sees i fri luft, mod en aaben og vid
udsigt, takket være malerkunstens optiske trylleri. Et maleri
kan udvide rummet som et vindu, hvorigjennem man ser
saa langt, som kunstneren vil. Ogsaa de private huses indre
udvidedes gjennem maleriets fjernsyn og fyldtes med de
aabne pladses liv eller med naturens glade farver.
Den bildende kunsts lidenskab for det rumlige fjernsyn
fødtes af den samme ekspansive trang som de store opda
gelsesreiser, eller som videnskabens udvidelse af det gamle
verdensalt. Væsentlig den samme livsdrift opdagede perspek
tivets kunst og fandt veien til Indien og Amerika eller gjen
nembrød det gamle himmelhvælv, hvor fiksstjernerne antoges
at sidde fast. Hvad der drev Columbus og Maghellan ud
paa verdenshavet, drev Copernicus til at flytte menneske
tanken ud over jorden som centrum og Giordano Bruno til
at føle sig hjemme i det uendelige rum.
Ved udgangen af del attende aarhundrede, da en ny
trang til livs-udvidelse var vaagnet, ikke mindst over hele
den germanske verden, davar trangen til fjernsyn i rummet
bleven forenet med en overordentlig trang til fjernsyn i tiden.
Man havde paa en maade opdaget tids-perspektivet,
gjennem det nye historiske syn paa de forskjellige kultur-
91
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
