- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femtende aargang. 1904 /
96

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Ny-norsk litteratur i europæisk belysning. Fra Wergeland til Bjørnson og Ibsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

«Jorden er enkelt himmel,
ei helveds sorte grænsekors mod himlen!»
Chr. Collin.
tilværelsesform. Men efteråt man havde opdaget stjerne
taagerne og himmelens foranderlighed, og efteråt Kant havde
udkastet tanken om solenes tilblivelse og vekst, begynder en
ny periode i menneskehedens liv. Selve idealet af det gud
dommelige er i nogen grad forandret, den største af alle
forandringer paa denne jord!
Det nye ideal af et guddommeligt liv, ikke som det
bedste, eller det færdige og fuldkomne, men som en evig
stræben mod det bedre, dæmrer allerede tydelig hos Lessing,
Herder og Goethe. Et nyt komparativt ideal begynder at ai
løse det gamle superlative, seiv om ganske vist hverken
Herder og Goethe eller Wergeland kom helt ud over de
gamle absolute idealer. Hele det nittende aarhundrede har
arbeidet og kjæmpet med denne store ideal-forandring. Stor
smerte har den voldt og vil den endnu volde, som enhver
ombytning af de fineste og mest ømfindtlige orga ner.-
Ligesom den gamle renaissances videnskab ikke uden stor
møie og kamp havde gjennembrudt den gamle himmelhvæl
ving og aabnet et uendeligt fjernsyn i rummet, saaledes gjen
nembrød den nye renaissances videnskab den gamle skabelses
beretnings altfor snævre skranker i tiden og aabnede et nyt
og svimlende perspektiv baade tilbage og fremover. Skabel
sens tid havde begyndt uendelig langt tilbage; den var endnu
ikke forbi, og den vilde sandsynligvis vare ind i en uendelig
frem tid.
Ingen af den nye renaissances digtere har sterkere end
Henrik Wergeland følt astronomiens eventyrlige udvidelse af
verdensaltet som en udvidelse af menneskets livsomraade.
Ingen anden digter har i den grad følt sig som det nye ver
densriges frie odelsbonde, arveberettiget til at leve videre fra
klode til klode. Hvad var Amerikas opdagelse mod opda
gelsen af vor egen verden som en ny verden, uendelig
meget større og mere mulighedsrig end før? Wergeland var
som regel ikke utaalmodig efter at flytte over til en større
klode, saa lidt som han billigede udflytningen til Amerika.
Thi vor egen jord er «en enkelt himmel», som det heder i
hans store digt. Modsætningen mellem himmel og jord var
ophævet.
96

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:21:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1904/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free