Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Ny-norsk litteratur i europæisk belysning. Fra Wergeland til Bjørnson og Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
«Skabelsen, mennesket og Messias» og den anden med «Syn
nøve Solbakken». Saa stor er forskjellen mellem de to tiders
debut. Men medens Wergeland mere og mere begrænser
sig og derved blir mere inderlig og formklar, er Björnsons
liv og digtning en stadig udvidelse. Han begynder at skrive
ien kritisk tid og begynder seiv som kritiker. Den første
fortælling, hvori han lægger al sin kraft, «Synnøve Solbakken»,
er ligesaa formfuldendt og klassisk selvbegrænset, som «Ska
belsen, mennesket og Messias» var uformelig. Fra den me
tafysiske tids vældige udsyn over verdensaltet var man
kommen til den psykologiske tids dybt indtrængende
indsyn i det menneskelige sjæleliv. Allerede i «Synnøve»
tumler Bjørnson med to af menneske-naturens indersté driv
kræfter. Men lidt efter lidt udvides hans digtning, sammen
med hans virkefelt som fører. Det udvides meget gradvis
og saaledes, at han aldrig slipper taget i den skarpe og sikre
psykologiske iagttagelse, indtil han fra 1877 af i sel ve den
psykologiske menneskeskildring optager det udviklingshisto
riske og verdensvide syn, som havde vokset i klarhed og
sikkerhed siden Wergelands dage.
Baade naturvidenskaben og videnskaben om mennesket
havde i mellemtiden gjort et stort arbeide netop ved for
det næste at indsnævre synsfeltet og rette blikket skarpt
paa et enkelt punkt ad gangen. Specialstudium og detalj
forskning tog i lang tid paa de fleste omraader anseelsen fra
de almen-filosofiske systemer. Men ogsaa inden videnskaben
maatte man dog før eller senere komme til båge til de store
generalisationer og helsyner, omend i en beriget og uddybet
skikkelse. Ogsaa inden videnskaben har der især i den se
nere tid gjort sig gjældende en ny længsel efter at forene
skarpt nærsyn med vidtskuende langsyn. De enkelte viden
skaber er mindre og mindre sig seiv nok, og filosofien er
begyndt at Jevne op igjen, sammen med en ny og noget
famlende religiøs trang.
Dette er, saavidt jeg kan se, de sidste hundrede eller
halvandet hundrede aars bølgebevægelse eller rytmiske veksel
brug. Efter en kolossal ekspansion, som for en ikke liden
del var titanisk og «over evne», fulgte i nogen tid voksende
selv-begrænsning og indsnævring af synsfeltet. Derpaa atter
en langsom udvidelse. Og netop for denne nye gradvise ud
videlsesproces er Bjørnstjerne Björnsons liv og digtning et
102
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
