Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
vi ikke har hävt den siden før istiden. Det er en overordent
lig modsætning mellem det fattige vekstdække over det magre,
isskurede fjeld og den frodige vegetation i et land, som vel
ogsaa har streng vinter og høie fjelde men hvor ris, batater
og yams vokser ved foden. Og selve det hellige fjeld Fusi
jama, som hæver sin sneklædte kegle høiere end Galdhø
piggen, er ikke ældre, end at det efter den japanske mytiske
historie blev bygget op 285 f. Kr.
De mennesker, som har fundet sit hjem i saa forskjellig
natur, er ogsaa saa forskjellige, at det blir forstaaeligt, at de
ikke let kan forståa hverandre.
Jo mere vi har lært at kjende vor egen forhistorie, des
sterkere har vi fundet sammenhængen i udviklingen gjennem
de tusenaar, folk har boet paa de gamle uforandrede tomter.
Vi kan have ligget langt tilagter i udvikling i sammenligning
med andre folk, eller langt fremme kontinuiteten viser sig
altid tydelig, revolutioner har ikke rystet grundfjeldet under
os. I Japan derimod synes den nationale udvikling ogsaa
at ske i revolutioner. «Den nyere tid» begyndte der som i
Europa i 16de aarh. med europæernes første ankomst. Den
gang blev bevægelsen stoppet lige saa radikalt, og landet syntes
igjen at fortsætte sin middelalder uforstyrret med sin kul
tur, som i meget var bygget paa kinesisk grund. Men da
europæisk indfiydelse tre hundrede aar efter paany skaffede sig
adgang, saa kom revolutionen for alvor. Der reiste sig med
en gang et nyt helligt bjerg.
Det fænomenale er netop, at denne uhyre omformning
skede saa med et slag. Tilsyneladende uden anstrengelse,
uden forberedende udvikling tilegnede japanerne sig resulta
terne af aarhundreders anstrengt kulturarbeide i Europa. I et
slegtled lærte de den mest fremskredne teknik, byggede damp
skibe og telegrafer og fabriker, som underbød de europæiske.
Deres universiteter leverer publikationer paa naturvidenskabe
lige, medicinske, ja filosofiske feiter fuldstændig i række med
de europæiske lærdomssæder, som feirer flerhundrede aars
jubilæer. Deres kunst virker direkte og sterkt paa den euro
pæiske. Det er muligheden af denne tilsyneladende fuld
stændige tilegnelse med et slag af en frem med kultur, som
ingen af de mange forklaringsforsøg, som fremkommer, nu
synes mig at godtgjøre.
Man kan ikke lade være at tro, at der under det hele er
123
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
