Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. J. Færden: Striden om besættelsen af lærerposten i dogmatik ved vort universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. J. Færden.
Denne rørelse greb ogsaa studenterverdenen og fornemme
lig teologerne. Deres sammenslutning paa kristelig grund
omsluttede ikke blot studenter fra de skandinaviske lande,
men var en gren af et verdensforbund, der samlede studenter
fra alle evangeliske folk til internationale konferencer, der
særlig gjennem arbeidet for missionen søger at ska be en
broderskabets verden i overensstemmelse med kristendom
mens ideal.
Med de udvidede opgaver fulgte ogsaa et udvidet religiøst
syn. I den religiøse sprogbrug tik «gudsriget» en plads og
en betoning som aldrig før. Det blev udtryk for alle kristen
dommens religiøse, moralske og humane opgaver. Det blev
arbeidsmarken og arbeidsmaalet. Samtidig kom livet, kristen
livet, til at indtage forgrundspladsen i den religiøse bevidst
hed. Livet blev stillet baade som det første og det sidste,
baade som udgangspunkt og som endemaal. Det indadvendte
liv i selvoplevet erfaring af kristendomssandheden blev ud
gangspunktet. Det udadvendte liv i øvelse af kristenkjærlig
hedens gjerninger blev livsopgaven. Der blev krævet person
lig og praktisk kristendom.
Denne udvikling stod i sambaand med tidsaanden. Denne
var udpræget realistisk. Overalt krævedes realiteter. Paa
alle omraader stillede man det krav til sandheden, at den
skulde lade sig godtgjøre erfaringsmæssigt. Indenfor teolo
gien blev da kravet dette, at alt, som skulde faa pläds i troens
verden, maattegaa derind gjennem den personlige troserfaring.
Dette anvendtes ogsaa paa bibelordet og paa kirkens dog
matiske læresystem.
Den nye retning havde ikke paa noget punkt stillet sig
i opposition til det gamle system, men den var paa tlere
punkter skredet ud over dette. Den havde gjort til mellem
bestemmelser, hvad der før havde været endebestemmelser.
Saaledes skriften, saaledes kirken, saaledes bekjendelsen.
En tid var der udsigt til, at denne teologiske udvikling
skulde foregaa uforstyrret og lidt etter lidt trænge gjennem
menighedslivet paa den stille reformations vis. Den havde
jo ogsaa som sin første repræsentant ved universitetet en
mand som Fredrik Petersen, der ved sin line og skarpe
tænkning, ved sin noble personlighed og fremfor alt ved sin
dybe og fromme religiøsitet øvede en hidindtil hos os ene
staaende indfiydelse paa den teologiske studenterverden. DeL
138
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
