Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. J. Færden: Striden om besættelsen af lærerposten i dogmatik ved vort universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. .1. Færden.
mere tankedygtige studerende paa hin tid paavirket af
Søren Kierkegaard. Ualmindelig tidlig og paa en ualmindelig
afgjort maade naaede han frem til et fast standpunkt. Og
her blev han staaende til sidste stund. Men et saa afsluttet
standpunkt kan ikke godt undgaa at blive et ensidigt stand
punkt. Vistnok havde Heuch et enestaaende rigt op
komme i sit eget indre. Men uden skade kunde hverken
han eller nogen anden livet igjennem lade sin tænkning og
sin gjerning flyde alene paa det indre opkomme og stænge
sig ude fra de tankestrømninger, som gaar igjen nem tidens
kultur og videnskab. Heuch fulgte paa en maade med, og
fulgte med endogsaa med stor opmerksomhed. Men det var
paa samme maade som advokaten følger indlæggene fra sin
modpart, speidende efter hver blottelse, denne maatte give sig.
Heuch var frem for alt forkynderen, den prestelige forkynder
med den levende, klippefaste overbevisning. Men den pastorale
enetale er ikke den bedste forskole for en retskaffen litterær
stridskunst. Paa prædikestolen tegner man seiv karakter
billederne af sine modstandere, og seiv farvelægger man disse
billeder. Paa prædikestolen drager man seiv følgeslutningerne
af modstandernes meninger og vænner sig let til at føre
disse ud i de yderligste yderligheder. Paa prædikestolen fristes
man til at gaa ud over alle mellembestemmelser og tørst
stanse ved de aller yderste endepunkter: Gud og satan.
Heller ikke Heuch gik fri for disse ensidigheder. De kom
for dagen i hans ældre kampliv, f. eks. mod den frie
lægmandsvirksomhed, kirkeforfatningssagen og den litur
giske reform. Merker deraf bar ogsaa hans kamp mod
den moderne vantro, i hvilken han blot saa et udslag
af den onde vilje. Ogsaa hans kampmaade bar merker
af samme ensidighed. Han var ogsaa i dette stykke en
egtefødt søn af den lutherske ortodoksis fædre. De por
træter af sine modstandere, hvormed han oftere illustrerede
sine stridsskrifter, var meget virkningsfulde, udførte, som de
var, med mesterhaand. Men de vil neppe gaa over til efter
slegten som virkelighedstro billeder. Man erindre f. eks.
hans karakterbilleder af Bjørnstjerne Bjørnson og Georg
Brandes! Meget karakteristisk for hans polemik er ogsaa
hans brug af an førselstegn, dem han bruger dels til ind
førelse af frie opkonstruktioner af modstanderes meninger,
dels til klammer om udtalelser, som vistnok er framførte af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
