Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. J. Færden: Striden om besættelsen af lærerposten i dogmatik ved vort universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slridcn om besættelsen af lærerposten i dogmatik ved vort universitet.
modstanderne, men som han har taget ud af deres forbin
delse og kjedet sammen, uden ringeste antydning af, at mel
lemleddene er udeladte. Seiv var han ude af stand til at se,
at denne procedure ikke var fuldkommen retskaffen.
Hans mistro mod vort teologiske fakultet skrev sig fra
den tid, da professor Johnson overlod den dogmatiske lærer
stol til professor Petersen. Naar Petersen med hele den efter
schleiermacherske dogmatik tog sit udgangspunkt i den kri
stelige troserfaring, saa kunde det synes, at der raadede
samstemmighed mellem ham og Heuch, da ogsaa Heuch altid
faldt tilbage paa troserfaringen. Men det var ikke som tros
kilde, at Heuch brugte dem, det var alene i polemisk interesse,
det var for at kunne lukke tænkningen ud af troens verden.
Troskilderne fandt han ene og alene i skriften og kirken.
Men han mente at kunne hente skriftlæren og kirkelæren
helt og holdent ud af troserfaringen Og ud fra dette for
mentlige erfaringsstandpunkt kunde han vise tænkningen
bort fra troens enernerker. Neppe har nogen spekulativ teo
log brugt mere tænkning for at bevise dogmernes fornuft
mæssighed, end Heuch brugte for at stille troen i modsætning
til fornuften. I dette stykke var han Kierkegaards lærvillige
discipel. Troen var og blev for ham paradokset.
«Mod strømmen» var udtryk for mange åars mistro og
uvilje mod vor teologi og vört teologiske fakultet. Dette
havde længe staaet for Heuch som «det teologiske Sodoma,
hvor der bare fandtes en eneste retfærdig», og denne
eneste retfærdige var ikke Petersen. Det sterke kampraab
fandt ligesaa sterk gjenlyd hos de mange af prester og læg
folk, for hvem kristendommen stod og faldt med den ældre
inspirationslære og med det gamle læresystem. Den første
frugt af bevægelsen var det «kirkelige møde», som holdtes i
Kristiania i slutningen af oktober f. a. Blandt emnerne her
var ogsaa dette: «Hvad har menigheden ret til at kræve af
sine prester og disses lærere med hensyn til forkyndelsens
og undervisningens forhold til Guds ord og kirkens bekjen
delse?» Selvfølgelig var det de strengeste forpligtelsers baand,
som her blev paalagt presterne og universitetslærerne.
Efteråt mistroen mod vört teologiske fakultet havde faaet
saadan vekst og næring, maatte besættelsen af den dogma
tiske lærerstol efter prof. Petersen blive fulgt med den mest
levende opmerksomhed. Det synes ogsaa, som om censur-
141
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
