Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. J. Færden: Striden om besættelsen af lærerposten i dogmatik ved vort universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Striden om besættelsen af lærerposten i dogmatik ved vort universitet.
sitetslærerne. Netop i tiden omkring biskopens dødsdag
skulde afgjørelsen falde. Derfor maatte man vide, at hans
venner og aandelige arvtagere netop da vilde være dobbelt
vare og dobbelt vaagne. Vistnok syntes afvigelserne ikke at
være saa særdeles store. Men Heuch havde sagt («Kirken
og vantroen», side 116), at der vistnok var «stor forskjel
mellem en hjertesygdom og et lille såar i en finger. Det
sidste vil meget sjelden være farligt, men dog vil det ikke
være försvarligt at forsømme seiv en rift i huden, thi erfa
ringen har jo vist, at under ugunstige omstændigheder kan
et vanskjøttet lidet såar virke blodforgiftning og dermed døden.
Aldeles paa samme maade er det med vranglærdommene».
Derfor turde og burde man ikke överse seiv den mindste rift
i rettroenheden.
De rettroende har faaet sin vilje. En Jonas er slængt
overbord, og «havet holdt op at rase». Men hvad saa? Tre
af Ordings meningsfæller, altsaa kjættere som han i lægfolkets
øine, sidder fremdeles i fakultetet og udgjør majoriteten der.
1 længden kan vel heller ikke det teologiske studium være
tjent med, at dogmatiken bliver varetaget af en ikke-dogmati
ker. Og hvorledes skal man senere faa denne, og eftersom
de bliver ledige, de øvrige teologiske lærerstole besat ? Efter
en omvendelse af videnskaben til den gamle ortodoksi vil
man komme til at vente længe. Det vil kanske vise sig
ligesaa umuligt at finde en videnskabelig dogmatiker, der til
punkt og prikke vedkjender sig det ortodoks-lutherske lære
system, som det vil blive umuligt at tinde en videnskabelig
ekseget, der vedkjender sig det gamle inspirationsbegreb. Paa
begge omraader er der saa mange tornefulde punkter, at
den, som skal greie op i dem, ikke kan undgaa at faa
«rifter i fingrene».
Den nuværende stilling er uholdbar. Men foråt man
skal komme ud af den, er et retskaffent og grundigt opgjør
nødvendigt. Hidtil har man gaaet udenom opgjøret. Nu
kan det ikke længere hverken undgaaes eller udsættes.
Kanske man burde have taget det før. Thi en sterkt følt
trang til en redegjørelse i sakramentlæren har allerede længe
rørt sig. Det er især de liturgiske udtryk for denne lære,
som man har fundet mindre tilfredsstillende. Følgen har
været, at brugen af det sakrament, i hvilket deltageisen er
frivillig, er blevet altid mindre. Til trods for presters og
143
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
