Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Bang: Socialdemokratiet i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gustav Bang.
sikre underbygning, hvorpaa det socialdemokratiske arbeider
parti reiste sig. Ved at oprive fagforeningerne har man
haabet at kunne bringe socialdemokratiet til at vakle. Under
enhver faglig konflikt har høirepressen taget kapitalens parti,
medens venstrepressens holdning har svinget med det skif
tende forhold, hvori venstre og socialdemokratiet til forskjel
lige tider har staaet til hinanden. Allerede en stor smede
lockout i 1885 havde en afgjort politisk farve; arbeiderne
fandt dengang virksom støtte hos venstrebønderne, som havde
brug for deres bistand. Samtidig blev der af høirekredse
oprettet foreninger til vern mod «fagforeningstyranniet» ; de
blev ganske uden tilslutning fra arbeidernes side. Ligesaa
virkningsløse har de senere aars bestræbelser været for gjen
nem «kristelige» fagforeninger af baade mestere og arbeidere
at underminere arbeidernes organisationer. Ogsaa kjæmpe
lockouten i 1899, der paa sit høidepunkt omfattede ca. 40 000
arbeidere, var en ødelæggelseskrig ikke blot mod arbeidernes
faglige organisation, men fuldt saa meget mod socialdemo
kratiet som politisk parti ; var først arbeidernes fagforeninger
kuede og stækkede, vilde det være lettere at sætte bom for
deres politiske fremgang. Resultatet var status quo, hvad
der reelt betød en vegtig moralsk seir for arbeiderne. Under
den store lockout var venstrepressen udenfor hovedstaden
gjennemgaaende neutral, et udslag af den daværende politiske
situation; betegnende for den siden den tid indtraadte for
andring er det utilslørede fiendskab, fagforeningerne i de
sidste aar har mødt fra de ledende venstremænds side.
Formelt er fagforeningerne, som sagt, absolut upolitiske;
de optager medlemmer tilhørende et hvilketsomhelst politisk
parti og søger ikke at paavirke deres anskuelser eller lede
deres stemmegivning. Faktisk er det imidlertid kun et forsvin
dende mindretal, som ikke tilhører socialdemokratiet. Ogsaa
et ydre samarbeide er paa flere punkter blevet etableret mel
lem den politiske og den faglige organisation. Til hoved
bestyrelsen for «Socialdemokratisk forbund» vælger «De sam
virkende fagforbund» to medlemmer og omvendt. Ved op
stillingen af kandidater til Kjøbenhavns kommunalbestyrelse
er de kjøbenhavnske fagforeninger medvirkende. Størst be
tydning har det dog, at den socialdemokratiske presse tillige er
fagforen i ngernes officielle organ. Bladet «Socialdemokraten»
eies af en række fagforeninger i forbindelse med en række
158
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
