Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Bang: Socialdemokratiet i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gustav Bang.
repræsentationen havde forkastet. Og ikke blot klarede det
paa denne maade de løbende udgifter, men det benyttede
ogsaa sin stilling til at etablere en militarisme, som kuri
kan være fordærvelig for et land af Danmarks størrelse og
med Danmarks beliggenhed, og som mødte den hidsigste
modstand fra befolkningens langt overveiende flertal; fæst
ningsverkerne omkring Kjøbenhavn er bygget provisorisk,
imod folketingets protest. Virkelig sociale reformer kunde
selvfølgelig ikke ventes fra en regjering af denne natur; de
tilbud, Estrup gjorde i denne retning, var tydelig nok kun
beregnet paa at tjene som lokkemad, der skulde berolige
arbeiderklassen, saalænge stats-kupet stod paa.
Under denne situation var det en bydende nødvendighed
for det socialdemokratiske parti-at virke sammen med venstre
i kampen for den almindelige valgrets indflydelse og mod
militarismen. Det vilde have sveget de demokratiske interesser
og kun gaaet høires erende ved ikke at stille sig afgjort
ved venstres side i den parlamentariske konflikt. Hvad det
gjaldt om, var at bringe ministeriets modstandere ind i
tinget i stadig voksende flertal, at slaa al moralsk støtte bort
under mindretalsregjeringen, indtil den tilsidst maatte falde,
og den grundregel kunde fastslaaes, at folkets flertal skal
bestemme regjeriegens ledelse. Derfor maatte ogsaa sam
arbeidet mellem socialdemokratiet og venstre drives ikke
blot i rigsdagssalen, men ogsaa paa valgtribunerne. Da de
danske valg ikke kjender omvalgssystemet, men den kandidat
er valgt, som har flest stemmer af de opstillede, uden hen
syn til, om han har absolut eller kun relativ majoritet, vilde
en splittelse af socialdemokraternes og venstres stemmer i
mange tilfælde kun betyde, at man hensigtsløst forærede
høire kredsene. Det faldt da naturligt, at man delte arbeidet
imellem sig, saaledes at socialdemokraterne kun opstillede
kandidater i et begrænset antal kredse og i de øvrige støt
tede venstrekandidaterne, medens venstre omvendt stemte
socialdemokratisk i de kredse mest i de større byer
hvor det ikke seiv opstillede kandidater; kun i nogle faa
kredse, hvor høire var rent uden betydning, prøvede begge
partier i firserne og halvfemserne deres styrke.
Det var denne taktik, som forholdene havde gjort nød
vendig. Og samtidig betonede socialdemokraliet skarpt,
baade i og udenfor rigsdagen, sin hele særstilling, sit særlige
160
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
