Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Knut Hamsun - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knut Hamsun.
tilfældigvis synes at være havnet paa vor klode og der til
fældig igjen nu i en liden norsk smaaby. For hører han
virkelig hjemme i denne verden? Livet er smaat for ham
«et Norge med to millioner sætersdøler og en hypotek
bank med nogle og sytti øre til mad. Menneskene er mid
delshøie borgere i treetages hytter; de aad og dråk til nød
tørft og kosede sig med toddy og valgpolitik og handlede dag
ud og dag ind med grønsæbe og messingkamme og fisk».
Nei, da er det noget andet deroppe mellem sole at kjende
komethaler vifte om sin pande. «Han vuggede allerede paa
himmelens hav. og sang dertil. Og baaden var af duftende
træ og aarerne blinkede som hvide vinger, men sei let var af
lyseblaat silketøi og klippet i form af en halvmaane». Ja,
kanske han deroppe vilde blive sat til at lave teaterdekora
tioner, dertil vilde han være flink. Ganske vist ikke bil
lig, siet ikke billig! Men for en effekt over det hele!
Ud fra saa vid en horisont taler han, og da kan lian let
faa det store til at blive smaat. Og han forstaar at ægle,
smaalirke for sin foragt, til den kommer ind og skyller over
det som en bølge. Paa denne maade hævder han sine egne
meninger, som er baade radikale og konsekvente. Han tror
paa genierne og tilværelsens kraft, og vil have bort al for
nuft og moral og menneskekjærlighed. Verden er gaadefuld;
vil videnskaben gjøre den forstaaelig, saa blir den bare kjede
lig. Og menneskekjærlighed? Skal menneskene bevares og
reddes? Bevare Ola Nordistuen? han er født til kanon
føde, han skal bare blaavente paa at dø, han er den soldat,
over hvis lig en Napoleon rider uden at ofre det en tanke.
Og moral? Hvad andet er det end «stræv for at udtørre og
udtørre menneskenes glade ulivskilder». Det kommer ikke
an paa de mange, men paa de udvalgte, paa genierne, verdens
aanderne tilhest. Ikke paa dem, som vækker røre, udretter
noget, faar Landstads salmebog indført istedetfor Kingo’s i
Høvaag pr. Lillesand eller volder en anden begivenhed, et
andet fremskridt. Ikke de store mænd, hvis sundhedstilstand
aviserne melder om, nåar de er forkjølei. Gud fri os fra
de store mænds proletariat! Genierne, det er dem, som fører
nye kræfter ind i tilværelsen, gjerne kræfter til knald og fald;
det er mænd, som er magt, ikke mænd, som er kommet til
magten. Det er digtere, hvis liv er fantasi, som strør fanta
siens guid om sig, hvor de gaar og staar; ikke digtere, der
173
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
