Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Knut Hamsun - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Just Ding.
sparer sit pund pent sammen til bøger hver jul. Livet skal
leves høit og ødselt, om i godt eller ondt, er ganske lige
gyldigt. Man ser: han er siet ikke billig, men unegtelig
effektfuld. Man kan kjende igjen Nietsches overmenneske,
som er hinsides godt og ondt, men det er meninger, som er
groet ind i Hamsun seiv; han er med i dem, slig at hans
væsen kan ikke tænkes uden dem, og gjennem den naaede
han frem til grundevnen i sit forfatterskab.
Men han maatte dog først rydde pläds for det, han havde
at sige. Han gnistrede af stridslyst, han vilde ramme be
stemte personer, bestemte kredse. Presse, storting, forfattere
med al 90-aarenes politiske skuffelser og al 90-aarenes talent
fulde slaphed skulde rammes, saa det sviede. Det var de
store mænds proletariat, som han mundtlig og skriftlig, i
foredrag og i bøger drog tilfelts imod. Han saa for sig en
ungdom uden magt, uden høi lidenskab, uden overbevisnin
gens løftning, og aristokrat, som han var, lagde han først og
fremst skylden paa de store, som ingen store var, paa de
mægtige, som ingen magt eiede i sig seiv. Redaktør Lynge
var en overbevisningsmagt, og han er blevet redaktør af byens
bedst underrettede blad, der bedst kan fortælle abonnenterne
idag, hvad de mener idag, imorgen, hvad de mener imorgen.
Og førerne ja, «det er endog en gammel lov, at nåar føre
ren kommer til en vis alder, saa stanser han, ja, han vender
sig endog om og stemmer imod». Og de nye forfattere
«de er fornuftige og flinke, de viser os ikke som de gamle
nogen vidtløftighed, noget uveir, en eller anden forbausende
triumfscene af rød kraft». Ravage over hele linjen her i
«Redaktør Lynge» og «Ny jord» ! Og dog indtager disse for
fattere saadan plads hos os. Vi har ingen statsmænd, men
forfatterne politiserer. Det er smaat med vor videnskab, men
forfatterne optræder som videnskabsmænd. Der findes ingen
tanker i hele vor historie; men forfatterne «lægger sig efter
tænkelsen ogsaa». Og publikum synes, de gjør det bra. De
er ikke bare læseværdige begavelser, de er ildsøiler, bane
brydere, de oversættes til tysk, de bruser forbi en paa gaden,
som digtere skal bruse forbi et almindeligt menneske, de er
smækfulde af ny hensigt. Og ser man nøiere til, sidder de
paa kaféer og stirrer misundelig paa hverandre og driver
intriger om de stakkars stipendier, som kanske er opbrugt
paa forhaand. At dyrke slige storheder paa saadan maade,
174
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
