Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Knut Hamsun - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Just Bing.
frem af hver übetydelig hændelse, hvert lidet ord. Thomas
Glahn og Edvarda Mack de übetydelige mennesker, de
staar som to berserker med alle sjælens nerver spændte i
elskovens strid, de betager, de erobrer, de brænder af hver
andres ild, de lever paa sprang som tigre, de stinger med
giftbrod og frydes derved i en kval, som deres hjerter svul
mer af; de drikker ved kampens fest sin styrkedrik af de
glade ulivskilder.
Og ham giver denne livsbrand møde med skogens og
fjeldets aand i Nordlandssommerens eventyr. Aldrig seiv
ikke hos Jonas Lie er Nordlandsnaturen skildret i sin
hele romantik som her. Hos Jonas Lie var romantiken en
lektion overfor smaaborgerne sydpaa. Her er borgere og
mennesker helt borte, her er jægeren og skogen alene
ikke for intet bar bogen skoggudens store tause navn : Pan.
«En skaal I mennesker og dyr og fugle for den ensomme
nat i skoge, i skoge! En skaal for mørket og Guds mumien
mellem trærne, for taushedens søde enfoldige vellyd mod
mine øren, for grønt løv og gult løvl En skaal for den
livets lyd, jeg hører, en snøftende snucle mod græsset, en
hund, der snuser henad jorden! En stormende skaal for
den vildkat, dei* ligger paa struben og sigter og bereder sig
til spranget paa en spurv i mørke, i mørke! En skaal for
den miskundelige stilhed paa jorderig, for stjernerne og for
halvmaanen, ja, for dem og den!»
Hver linder i naturen, hvad han søger; «et landskab er
en sjælstilstand», siger Amiel; eller som Holbergs Jens
spørger den forelskede magister: «Og hvad svarer saa
trærne herren?» Naturens stemning er vor egen stem
ning; hvert menneske maa leve i samklang med de ting,
som omgiver ham; et gaardsrum mellem femetages huse
og et bagværelse bar sin stemning saavel som den vilde
skog. Spørg Zola og Dickens, de kan fortælle derom.
Naturens poesi er kun et led af tingenes store poesi.
Thomas Glahn vilde have hi Iset lygteskin, støv, edderkoppe,
fluer og tæger og ensomme vognes rullen med samme stor
mende jubel, som han hilser vilddyrene, maanen og natten i
storskogen. Men lian er jæger, og det er skogen, han kjender,
kjender den uden omsvøb, kjender alle dyrene, deres lyd,
deres spor; kjender hvert luftdrag, lugten af græs og lyng og
trær. Kjender skogens taushed og kan skildre den som
176
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
