Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
i saa henseende jøderne, hos hvem det, trods næsen og læberne,
ikke har villet lykkes at linde nogen antropologisk enhed.
Det bliver mere igjen af historisk og kulturel sammenhæng,
mere af social kaste end af race. Ihvertfald, grækerne
faar nok taale at høre, at de, som saa mange andre folk,
ikke mere har den races merker rent, som engang i heroisk tid
bar deres folks historie. Og seiv om det skulde vise sig, at
der indgaar nogen væsentlig del af den førhelleniske (pelas
giske eller hvad man vil kalde det) race i den græske befolk
ning i Makedoniens kystbyer og landsbyer, saa vilde de ikke
dermed have vundet den manglende topografiske basis, der
maa et vist maal af geografisk krop til at holde sammen et
nationalt individ. Det er tydeligt kun det seige bulgariske
bondefolk, som overhovedet har mulighederne for endelig og
fuldstændig at assimilere alle folkeelementer i feltet mellem
Albanien og Marmorasjøens kyststribe til ot folk.
Det er en kjendelig forskjel i den tone, hvormed det
makedoniske spørgsmaal drøftes nu i sammenligning med
dengang, Gladstone med hele sin litterære og politiske kamp
evne kjæmpede saa drabelig for kristendom og folkefri hed
medens Disraeli-Bismarck og «den politiske ligevegt» afgjorde
det politisk paa en saa haabløs uholdbar maade. Seiv om
man har tabt lidt af troen paa appellen til kristendommen
efter den armeniske historie, og de idealer ikke føres sterkt i
marken, saa tror man dog øiensynlig end mindre paa, at de
teoretiske politiske konstruktioner vil have holdekraft mod
sterke nationale sammensluttende kræfter. Det er ikke mere
væsentlig en diskussion af de storpolitiske interesser nu og
i fremtiden man søger at finde det betingende nationale
faste underlag.
Netop nu er der som sagt mulighed for, at der ikke saa
let vil kunne ske nogen saa energisk politisk kraftudvikling
efter de to linjer, som skjærer tvers over et kommende Stor
bulgarien: Moskva—Konstantinopel og Wien—Buda-Pest—
Saloniki, seiv om denne sidste tænkes forlænget agterover
—Berlin. Og netop derfor synes tidens tanker at forberede
sig paa, at de lokale nationale kræfter vil komme til friere
virksomhed her.
I virkeligheden bør vel imidlertid bulgarerne ikke gjøre
regning paa, at ikke alligevel trykket efter linjen Moskva—
Konstantinopel vil blive øvet med fuld kraft trods seiv
190
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
