Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tariKer.
russiske blade synes at ville overlade Østerrig-Ungarn at
holde alt vedlige efter overenskomsten. Saa fortvilet kan for
holdene meget let blive for Rusland i det fjerne øst, saa
haabløse er kanske i det hele udsigterne til nogensinde at
kunne faa ført noget afgjørende offensivt stød mod Japan
seiv i denne krig —, at det ligger kun altfor nær, at en
regjering under begyndende opløsningsforhold i det under
jordiske Rusland, under begyndende kollaps i det admini
strative apparat, under truende bevægelser i selve detreligiøs
nationale (høilydt tvil, om tsaren ikke seiv egentlig som den
russiske bonde vil freden), vil finde f. eks. efter et nederlag
til lands, der afgjorde japanernes overmagt i Mandschuriet
for en længere tid, at saa at sige den eneste udvei vil være
at trække sig tilbage foreløbig saa langt fra det fjerne
øst, at Japans offensive evne omvendt ikke bærer frem
længer, og saa samle det russiske folk til den hellige krig
for Konstantinopel istedet. Tanken paa dette kommer i hvert
fald allerede tilorde.
Saa fuldstændig synes de politiske forhold i det østerrig
ungarske monarki at staa i stampe, at konjekturerne om,
hvorledes aktionen i tilfælde vilde blive ført Wien—Buda-
Pest—Saloniki, er ret forskjellige. Ungarerne har øiensynlig
tabt meget af den panslaviske frygt, som har bundet dem
sammen med tyskerne. De har øiensynlig følelsen af at
kunne klare sig seiv. Pangermanismen praktisk gjennem
ført ogsaa for de østerrigske lande drøftes aabent og med
merkværdig ro. Der er løsnet for meget i fugerne i det
gamle habsburgske rige, der er vundet for lidet frem paa
veien mod en løsere folkeføderation ned i de mindste led
kan hænde tanken ikke var forenelig med de udviklingslove,
som kræver en naturlig fast integration af deiene seiv under
differentiationen for at tale med Spencer og som kræver
naturlig afgrænsede territoriale feiter.
Der viser sig heller ingen tegn til stansning i opløsnings
processen, ingen mulighed for förlig mellem tysker og
czeker i Bøhmen, der leves stadig paa gyngende grund,
folkeopløb kan let tåge dimensioner, der kræver militær
kraftudfoldelse og det er da, det kan knibe, parlamentarisk
har man jo stadig maattet indrette sig irregulært. Og enten
sproget bærer nationalfølelsen som i Bøhmen, eller national
følelsen sætter sig bevidst udover sproggrænser som i Ungarn
191
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
