Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Fjeldgaard: Litterær oversigt. Danmark. Efteraarets bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litterær oversigt.
Holstein. Hans væsen er stilfærdig inderlighed, skjælvende vemod,
bly glæde over livets skjønhed, sky foiiskræmthed over dets brutalitet.
I fine, simple vers, der minder om den japanske kunsts skjønneste frem
bringelser, giver han udtryk for sit sjælelivs sarte svingninger eller med
deler kjærligt kloge raad til menneskene om at give agt paa livets skjul
teste skatte og om at vogte sin lykkes have. I saadanne stille stunder,
hvor man ønsker at dvæle i sin egen dybeste fred, skal man læse disse
«Dig te» og giæde sig over hver linjes rolige skjønhed. Desværre har
vor allernyeste lyrik, repræsenteret af de to debutanter Kai Holberg
og Mogens Falck, intet bud at bringe til læserens sjæl. Man kan
med fornøielse læse Holbergs «V i ser og Vers», der i ofte ulastelig form
fortæller om en ung epikuræers stemninger og oplevelser; men man
gaar dom forbi som målerier, der skjønt godt malte ikke kan skjænke
nye, blivende indtryk. Mogens Falcks «Tvivl» er en hel masse ingen
ting i besynderlige ord.
Danmark har faaet en litteraturhistoriker mere. Carl Behrens
der i forveien var vel kjendt fra aviser og tidsskrifter, har udsendt et
omfangsrigt verk: «En tysk digter, Chris tia n Dietrich Grabbe».
Med en uhyre flid har Behrens gjort rede for hver nævneværdig enkelt
hed i dette besynderlige menneskes kortvarige liv, og det er lykkedes i
ikke ringe grad at fastholde de store linjer gjennem de mange smaating,
der som mosaikstumper danner billedet. Grabbes snurrige ydre frem
toning er klart set og klart gjengivet seiv udcn støtte af det bogen
vedføiede portræt kan læseren danne sig sikre forestillinger om mandens
udseende og redegjørelsen for hans abnorme sjælelivs udvikling er
udførlig og fast sammenhængende. Derimod er der ikke forsøgt at give
en forklaring af denne udvikling maaske kræves hertil et større
kjendskab til psykiatri, end en litteraturhistoriker kan sidde inde med;
maaske foreligger ikke tilstrækkelige, uomtvistelige kjendsgjerninger til at
fastslaa den forklaring, der synes den sandsynligste. Det meddeles et
sted i bogen, at grunden til Grabbes ulykkelige egteskab muligvis er at
søge i en kjønslig eiendommelighed hos manden, vel nærmest en defekt
tilstand ; men i denne eiendommelighed kunde maaske findes forklaring
paa meget mere end hans egteskabelige misere. Imidlertid, det er maaske
umuligt at faa fast grund under fødderne i dette tilfælde, og bogen giver
mere end tilstrækkeligt for den, der ikke netop har speciel interesse for
sammenhængen mellem legemlige og sjælelige tilstande. Carl Behrens
kundskabsmængde er overvældende, og man læser hans bog med en vel
gjørende følelse af tryghed overfor de mange faktiske meddelelser, den
giver. Naturligvis er enkelte unøiagtigheder ikke til at undgaa i et saa
stort verk. Behrens har saaledes ikke bemerket, at hin «Burlador de
Sevilla>, der sedvanligvis gaar under Tirso de Molinas navn, ikke
mere ansees for Molinas verk. Men slige smaatterier spiller jo ingen rolle.
En anden indvending synes mig langt væsentligere. Hvorfor gjengives i
et verk som dette, der dog kun kan have interesse for de tyskkyndige,
de fleste citater i oversættelse? Navnlig nåar det som her er vers, der
citeres, medfører en oversættelse den være saa god den være vil
199
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
