Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Danske profiler. I. Johannes Jørgensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til legemets timelige og sjælens evige vel
tag
ydmyghedens violer,
1 C. G. Bugge i tidsskriftet «Fra udlandet», 1861, I, side 98.
Hjalmar Christensen.
Det er smukt, nåar Joh.s Jørgensen ender sine«Lignelser»
med disse ord: «Og dette minde er for mig som at vende
tilbage fra megen forfængelig viden til den klare, enfoldige
visdom og fra gadernes forvirrede støi til et hjems livsalige
stilhed.
Og at skrive disse linjer, der nu staar paa papiret, er
som at sætte blomster i en gammel vase foran et halvt hen
smuldret billede, der stirrer ud fra en murnische med to
store, dybe øine.»
Men det er ikke nær saa smukt, at han, den nyomvendte,
der for kort tid tilbage för vild i «megen forfengelig viden»,
vender sig med skjeldsord mod dem, der endnu ikke har
fundet «den klare, enfoldige visdom», og fortæller de mænd,
han skylder sin kunstneriske opdragelse, at de er «gemen
hedens advokater».
Joh.s Jørgensen har samlet mange rariteter paa sin
vandring fra Huysmans’ artistisk-medicinske laboratorium til
sydens klostre, hvis gamle inskriptioner rummer saa mangen
forunderlig visdom. Ligesom for aar tilbåge Des Esseintes
recepter øvede en trolddomsagtig indflydelse paa hans nerver,
saaledes har senere de gamle runer over en klosterport havt
den samme virkning. Jeg har stødt paa en saadan inskrip
tion, som jeg skjænker ham. Den er taget fra nogle gamle
reisebreve 1 og lyder i vedkommende forfatters oversættelse
saaledes:
af troens rødder, renhedens liljer, kjærlighedens roser,
haabets blomster, sønderknuselsens absinth,
saa meget som muligt lige dele.
Det blandes med bekjendelsens sirup,
stødes i samvittighedens morter, opløses i taarevand,
koges i anfægtelsens ild og deraf laves en drik;
tag ind af denne morgen og aften.
Det förekommer mig, at denne recept medtager alt,
hvad man med rimelighed kan forlange. Man gjenkjender
straks visse af de processer, som ikke faa af den moderne
218
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
