Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Danske profiler. I. Johannes Jørgensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danske profiler.
tids digtere har gjennemgaaet: sønderknuselsens absinth,
der blandes med bekjendelsens sirup og opløses i taarevand;
der er jo ogsaa de læsere, som ikke tinder sirupen usmage
lig. I løbet af faa aar naaede Joh.s Jørgensen udover det
første bekjendelsens stadium. Tager man f. eks. en bog som
«Lignclser», møder man ikke længer en novice, men en vei
leder og læge; det er nu andre, som skal have den fornøielse
«at tåge ind morgen og aften». løvrigt er bogen væsentlig
en buket af godtkjøbs aandrigheder, hvor der dog lyser et og
andet varmere og smukkere ord. I en flau indledning, «Eriiis
sicut Deus», fortæller forfatteren sin «kjære unge ven», hvor
dan han skal finde «den lønlige genvei» gjennem verdens
vildfarelser, ved at «gaa i skole» hos «den arme, forførte
Gretchen». Der er glatte sætninger, som ligner tanker og
faar etslags mening, fordi vi fra andet hold har faaet dybere
og bedre belærelse om «den lønlige genvei», et skruet
übehændigt stykke, «Solens aag», hvor den naivt simple
eventyrtone, der tildels er lykkedes i «Hvedekornet», virker
ganske falskt, det melodramatiske «Skyggen», hvor forfat
teren vender sig bebreidende mod den store ungdomsfor
førende digter, hvis magt han ogsaa engang har kjendt, og
beder ham stikke sin «rottefængerfløite» i lommen, «Gift
blanderen», formelt det bedste i samlingen, sluttet og ener
giskt, et lidet kunstverk, «Lægen», efter hans franske ven
Ernest Heilo, «Lys i natten», hvor modsætningen mellem
det, den «fremmede» søgte fordum engang, og det, der senere
er blevet hans maal, træder virkningsfuldt frem og tilsidst
en liden efterskrift, en virkelig fin og smuk stemning, «Itni
tatlo Christi», saadan er omtrent indholdet af denne Jør
gensens lille prædikensamling, der alligevel virker noget mere
sympatisk end flére af hans øvrige andagtsbøger og pole
miske indlæg, hvor han ofte skriger raaere op i selvgod ny
omvendthed.
Det er en anselig virksomhed, nykatolicismens litterære
apostel i Danmark i et decennium har udfoldet; han har
skjænket sit i kjætteri og hedendom vildfarende land en lang
række skrifter af mer eller mindre agitatorisk art: «Reise
bogen» (1895), «Beuron» (1897), «Den yderste dag» (1897), «Lig
nelser» (1898), «Helvedfiender» (1898), «Omvendelse» (1899),
«Livsløgn og livssandhed» (1899), «Vor frue af Danmark» (1900),
«En apostel» (1900), «Romerske helgenbilleder» (1902), «Den
219
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
