Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Danske profiler. I. Johannes Jørgensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En af herrerne spurgte forundret den gamle:
«Ich thu’s fiir den lieben Gott. Der siehfs.»
Hjalmar Christensen.
hellige ild» (1902), «Pilgrimsbogen» (1903). Samlede virker
disse arbeider yderst monotont; man kjender i virkeligheden
dem alle, nåar man kjender et par.
«Reisebogen» hører til de mere interessante. Her ligger
baade Johannes Jørgensens spinkle styrke og hans store
svagheder aabent i dagen. Han taler om middelalderens
kunst og den moderne:
«Et selskab turister kom op paa Kølner doms taarne
for at bese arbeiderne, der da endnu var igang. Helt op steg
de, høiere end turister pleier. Og dér, helt oppe paa spiret,
traf de en gammel skjegget arbeider, som sad og hamrede
og meislede paa det sirligste. Smaa blomster og snørkler
huggede han, og dækkede stenens hele flade med skønne
ornamenter.
Men hvorfor sidder De dog og gør Dem al den
umage? Der er jo ingen, som kan se det og beundre det
nede fra.
Denne mand han være apokryf eller egte svarede
i middelalderens aand. Derfor arbeidede middelalderen
foråt Gud skulde se det. Den altseende var hine mestres
publikum.
Deraf rinder hin utømmelige rigdom, hvorom enhver af
gotikens kirker vidner. Alt blev udarbeidet med lige omhu
og kjærlighed; ingen del blev holdt for ringere end en anden,
thi alt var lige nær ved Guds øie.
For den moderne kunstner, hvis publikum er menneske
liga gælder et andet princip. Hans kreds af velyndere er
übestandig det gælder derfor at fængsle den. Den er
vægelsindet det gælder derfor om at følge dens smag.
Den er (heldigvis !) ikke altid saa dybtseende derfor gælder
det at blænde den.
Og saaledes opstaar en kunst, hvis grundsætning er «at
behage publikum», «at træffe den herskende smag», og hvis
frembringelser vidner sørgeligt om, hvad det herskende publi
kum tinder velsmagende.»
Det er vakkert, hvad Johannes Jørgensen siger om mid
delalderens kunst. Og hans billeder fra Sydtysklands gamle
byer har ofte en fin og egte stemning. Glæden ved malerisk
Den gamle saa op fra sin meisel og sagde kort:
220
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
