Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haakon Nyhuus: De norske statsunderstøttede folkebogsamlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE NORSKE STATSUNDERSTØTTEDE
FOLKEBOGSAMLINGER.
Norges bibliotekshistorie begynder med forskjellige bestræ
belser, som blev gjort af privatmænd ved overgangen
til det 18de aarhundrede. I begyndeisen af det 19de aar
hundrede gjøres der for første gang (af «Selskabet for Norges
vel» 1809—10) et forsøg paa biblioteksarbeide beregnet paa
det hele land. Selskabets arbeide gik væsentlig ud paa at
organisere sogneselskaber, som i sin tur arbeidede for op
rettelse af folkebogsa ml inger. Det udgav ogsaa endel bøger
passende til folkelæsning, men tiderne var alvorlige og byr
derne og vanskelighederne mange. I 1811—30 gik det stadig
nedad bakke. Der oprettedes faa nye bogsamlinger, og de
gamle fik fortalde. 1 1829 reorganiseredes «Selskabet for
Norges vel», og fra den tid kommer der nyt liv i biblioteks
arbeidet. Der blev udsat præmier for nyorganiserede biblio
teker. Resultatet var, at der i 1832—33 skulde være 86 almue
biblioteker, som de dengang kaldtes.
Paa denne tid fremtraadte Henrik Wergeland som en
ivrig talsmand for bibliotekssagen i bygd og by. Hans per
sonlige deltagelse i arbeidet strækker sig ud over flere aar
og kan bedst belyses ved et avertissement i «For arbeids
klassen» for 13de mai 1842:
«En bogsamling for arbeidsklassen i Kristianias vestlige
forstæder og omegn aabnes første pintsedag hos underteg
nede kl. I—3. De arbeidere af Pipervigen, Ruseløkken o. s. v.,
som ville benytte sig af denne indretning, der uden bekost-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
