Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haakon Nyhuus: De norske statsunderstøttede folkebogsamlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haakon Nyhuus.
hos os udgives en fagmæssig ordnet katalog med et righol
digt og upartisk udvalg af bøger, er der neppe nogen fare
for, at man øver et skadeligt og upassende pres paa bog
samlingerne. Kirkedepartementets «Katalog over bøger skik
ket for folkebogsamlinger», som udkom ifjor, omfatter ca.
3 000 forskjellige verker, skjønlitterære og ikke skjønlitterære,
anbefalet af en række fritstaaende fagmænd, som repræsen
terer forskjellige opfatninger paa sociale, økonomiske, reli
giøse og andre omraader. Departementet har praktisk talt
overladt valget af bøger til dem, og der er kun gjort uvæsent
lige redaktionelle forandringer i deres arbeide. Havde kata
logen faaet fremtræde i den form, hvori den først forelaa fra
fagmændenes og redaktionens haand, tror jeg, at den helt
vilde have været sparet for kritik. Men sagen var, at øko
nomiske hensyn kom til at spille med, og de er som regel
ikke af det gode for det absolut gode.
Tænker vi os tilbage til den gamle ordning, saa varden
jo den, at staten uddelte ca. 20 000 kr. aarlig til ca. 300 bog
samlinger i summer fra 10 til 200 kr. Ved modtagelsen af
statsbidraget lagde bogsamlingerne sine midler til statens og
kjøbte saa bøger som oftest i Kristiania. Fengene sendtes
ud fra hovedstaden, hvor de var samlet paa én haand, til
300 hænder, som brugte dem paa forskjellig vis: nogle kjøbte
nyt hos boghandlerne, andre kjøbte antikvarisk i Kristiania
eller ved tilfældige tilbud. Bibliotekskomiteen saa, at det
maatte være muligt at opnaa et større udbytte, om man op
traadte som en enhed og som én forbruger eller som en
förening af forbrugere. Man kunde snu paa forholdet og
tænke sig, at bogsamlingerne skulde indsende sine penge
til departementet, som saa skulde optræde med 40 å 50000 kr.
paa et bret til masseindkjøb af bøger. En saadan koopera
tion lader sig imidlertid ikke udføre i Norge paa grund af
det monopol, som boghandlerne i virkeligheden har paa at
sælge bøger. Det eneste maatte da være at henvende sig til
forlæggerne og komme med sine krav som landets største
forbruger af bøger. Dette lykkedes da ogsaa i saa stor ud
strækning, at man kunde skride til trykning af katalogen,
skjønt man blev nødt til at skyde ud ca. 100 bøger, som de
sagkyndige ønskede taget med, men som man ikke kunde faa
reduceret. (I det Iste tillæg til katalogen, som tænkes udgivet
i den nærmeste fremtid, vil ogsaa disse bøger komme med.)
226
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
