Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikael H. Lie: Irland ved aarhundredeskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Irland ved aarhundredeskiftel.
sine fingre herpaa. Seiv Gladstones daadrige bane endte
med et nederlag paa home rule et nederlag, der dog var
ærerigere end mange seire. De seneste begiven heder tyder
paa, at de tanker, hvorpaa han i sin livsaften satte hele sin
popularitet og mægtige personlighed ind, nu skal trænge
seierrig igjennem.
Det erkjendes fra alle sider, at ondets rod er at søge i
de raadende landboforhold. Jordbrug er uden sammenlig
rring øens vigtigste næringsvei. Irland har hidtil været lan
det med de for store eiendomme og de for smaa brug og
har lidt under begge systemers mangler.
Halvdelen af al jord eies af 744 personer. 5 600 000 acres
er samlet hos fire lorder. Den frie adgang til brugenes ud
stykning mellem flere forpagtere vanskeliggjør lønsom drift,
Godserne bestyres af engelskfødte agenter, ofte med militær
opdragelse, og uden evne til at sætte sig ind i befolkningens
kaar og tænkesæt. Forpagtningen har været afsluttet paa fri
kontrakt, der gav eieren ret til vilkaarlig udkastning uden
erstatning, seiv ikke for forbedringer, som fæsteren havde
bekostet. Saadanne forbedringer udsatte ham kun for at
faa afgiften forhøiet og udkastelse, om han ikke vilde gaa
med paa den nye afgift,
Hertil kommer den saakaldte absentisme. Over halv
parten af de store godseiere har sit faste ophold udenfor øen.
Betydelige summer, som kunde sætte mange hænder i virk
somhed, gaar saaledes tabt for dens befolkning. Allerede
Swift beregnede værdien af denne aarvisse udtapning til en
tredjedel af den samlede afkastning. Socialt har absentis
men forøget modsætningen mellem de irske forpagtere og
deres engelske herrer.
Irernes misnøie har givet sig udslag i en egen slags forbry
delser, de saakaldte agrarforbrydelser: udkastede forpagteres
hevn ved lemlæstelse af kvæget, ildspaasættelse og overfald
paa landlordernes agenter efter befaling af organiserede hem
melige selskaber. Disse uhyggelige företeelser har været led
i de generalstreiker, hvorved det irske folk, med visse tiders
mellemrum, har søgt at øve pres paa den engelske regjering.
Disse streiker har i mer end en hensende været noget for
sig seiv. En organiseret arbeidsstans blandt jordbrugere
stiller allerede større fordringer til samhold og troskab end
inden en eller anden industriel faggren. Bevægelsen om-
231
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
