Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikael H. Lie: Irland ved aarhundredeskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mikael H. Lie.
derimod ikke saa heldige at opnaa sin herres samtykke til
salg De kunde, som rimeligt var, ikke i længden med ro
se paa, hvorledes deres forfaldne brug med hver dag blev
mindre konkurrancedygtige paa det fælles marked. Deres
naboers fremgang blev deres egen ødelæggelse og den paa
tagelige aarsag var godseierens vrangvillighed.
Der var ingen anden udvei end at gribe til det gamle
middel : streik. Det gjaldt at tvinge landlorderne til at sælge,
om nødvendigt ved lov. Paa kort tid var det hele krigs
apparat i fuld virksomhed paa øen, forhaabentligvis for sid
ste gang. W. o’Brien dannede en landliga, hvis magt ikke
stod tilbage for Parnells berømte nationalliga. De sociale
kræfter delte sig i to fiendtlige leire: Paa den ene side den
officielle verden, med midtpunkt i Dublin slot, med en tal
rig, militært organiseret politistyrke til sin tjeneste, med
landlordernes støtte og den engelske regjering i ryggen, men
i aaben kamp med folkets store flertal. De almindelige loves
og domstoles magtmidler skjærpedes ved tvangsloven af 1887,
som ikke havde været anvendt, siden John Morley satte den
ud af kraft i 1892. Afsættelige politidommere istedetfor
jury, ytrings- og forsamlingsfriheden prisgivet politiets god
tykke, udkastninger og fængslinger en masse. En tiendedel
af den irske repræsentation i underhuset sad i fængsel for
frimodige opfordringer til sine landsmænd om at være
standhaftige.
Paa den anden side ligaens faktiske styre, baaret oppe
af en samstemmig folkevilje, der ikke veg tilbage for noget
offer for den fælles sag. Ligaen havde underafdelinger i
hvert sogn; de nye, selvstændige kommuneraad var virknings
fulde faste punkter i agitationen. Rigelige pengebidrag
strømmede ind fra irer i Amerika.
I denne strid mellem ligaens lov og landets lov var den
første gjennemgaaende den seirende. I Galway, der gjorde
sit navn kjendt ved at indvælge den irske boerkommandant
oberst Lynch i parlamentet, var 120 gaarde uden brugere og
maatte forsvares af militær; 84 personer beskyttedes mod
befolkningens hevn ved en fast politieskorte.
Ministeren for Irland, Wyndham, søgte at bringe for
soning istand ved i 1902 at fremlægge en ny jordlov, den
firtiende i rækken paa 100 aai’. Han föreslog bestemmelsen
om statens mellemkomst ved salg udvidet til hele øen og
tilbød landlorderne nye fordele, som skulde gjøre dem mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
