Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikael H. Lie: Irland ved aarhundredeskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Irland ved aarhundredeskiftet.
velvillig stemte. Forslaget vandt dog saa liden sympati
hos jorddrotterne, som havde flere indflydelsesrige repræ
sentanter i selve regjeringen, at Wyndham maatte lade
det falde.
Et nyt, vigtigt moment var kommet til siden Parnells dage.
De protestantiske forpagtere i Ulster, af skotsk og engelsk her
komst, der hidtil havde været unionisternes bedste argument
imod de irske krav, sluttede sig til bevægelsen for tvangs
salg. Deres fører, det unionistiske parlamentsmedlem T. W.
Russell, i sin tid irsk minister i Salisburys andet ministe
rium, bereiste øen paa kryds og tvers og agiterede herfor.
Flere suppleringsvalg viste, at landlorderne tabte grund
blandt sine fordums tilhængere.
Da kampens følger med hver dag blev uhyggeligere, tog
kaptein Schawe-Taylor og lorderne Dunravon og Mayo, der
stod udenfor de stridende parter, i förening med Russell
ifjor høst initiativet til en konferanee, hvori de forskjellige
synsmaader var repræsenteret. Der opnaaedes her enig
hed om salg paa følgende vilkaar: Landlorderne skulde
kunne beholde herresædet med park, tilliggende jord og
jagtrettigheder; salget formidles af den engelske stat, som
dækker forskjellen mellem sælgers og kjøbers pristilbud
ved et direkte tilskud, samtidig som den overfor de gamle
eiere stiller sig i forskud for kjøbesummen.
I konferancen deltog ogsaa de irske nationalisters dyg
tige fører John Redmond og landligaens far o’Brien. Den
havde en helt privat karakter, og dens praktiske værd af
hang af, hvorvidt dens resultater godkjendtes af de interes
serede parter. Forpagterne og nationalisterne akcepterede
villig forhandlingsgrundlaget. De store landlorder havde
holdt sig borte fra konferancen og søgte at gjøre dens
arbeide frugtesløst. En efter en af deres mindre heldig
stillede kampfæller faldt imidlertid fra, og landlordernes för
ening blev under presset af den offentlige mening omsider
nødt til ogsaa at anerkjende dette grundlag.
Det stod nu til den engelske regjering at sige det af
gjørende ord. Det lykkedes Wyndham at overvinde de
andre ministres betænkeligheder og opnaa deres samtykke
til de ganske betydelige finansielle ofre. Det forslag, som i
henhold hertil forelagdes parlamentet i juni, blev vedtaget
saa at sige enstemmig i underhuset og mødte heller ikke i
lordernes hus nogen uforsonlig modstand. Den nve lov
235
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
