Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Knut Hamsun - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KNUT HAMSUN.
(Slutning.)
eniet, den udvalgte, den som efter Hamsuns begreber
J har den absolute ret til at leve, det er han som til
fører tilværelsen nye kræfter. Derfor er geniet efter sit væsen
revolutionært. I geniet blir livsfølelsen til trods, trods mod
tilværelsen og forholdene, altid trods til kamp, i heldigt fald
trods til seier. Hvor der gaar trods i livsfølelsen, faar seiv
et übetydeligt menneske som løitnant Glahn noget af geniets
glans over sig.
Kan da geniet beståa? Ja, nåar det besætter en verden
som Napoleon, eller nåar det er en udenforstaaencle! Men
nåar det er en mere ordinær dosis geni, og nåar det staar
med begge ben oppe i livet og har trang til at leve med,
hvordan forløber saa konflikten mellem det geniale element
i mennesket, dets trods mod hele tilværelsen, og dets ind-
Ibrlivelse i forholdene, hvoraf dets skjæbne afhænger? Det
var et almenmenneskeligt problem; Hamsun forfulgte det i
tre stadier i skuespillene «Ved rigets port», «Livets spil»,
«Aftenrøde». Han havde haanet den dramatiske form;
dramaet var retlinjet, det gav ikke livets individuelle bøinin
ger, fornemmelsesafskygningerne i nervenetskrogene, og det
var just det egte menneskelige, derfor blev dets skikkelser
skemaer, ikke mennesker, ikke individer. Men her valgte
han den seiv; det var et almenmenneskeligt problem, han
behandlede, og i dramaets rette linjer tik han de store træk
frem ; de mennesker, han her skildrede, blev først og fremst
typer for arten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
