Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Knut Hamsun - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knut Hamsun.
Problemet er indviklet nok; til forholdene stiller menne
sket sig forskjellig, eftersom det er papegøie eller ørn. Og i
livets forhold er der en væsentlig særlig faktor, et förvirrin
gens frø: mandens forhold til kvinden. Manden og hans
genialitet, manden og forholdene, manden og kvinden; kvin
den og manden; kvinden og mandens forhold, kvinden og
mandens genialitet saaledes stilles i disse tre stykker paa
mandfolkevis det problem, som i sig rummer hele menneske
hedens komedie. Hamsun skrev den med haard haand og
leende ansigt.
Hyem skal seire? Skal genialiteten kjæmpe sig løs fra,
hæve sig over forholdene eller omvendt? Hamsun lagde
hovedvegten paa trodselementet i geniet. 1 enhver ungdom
ligger en portion livstrods, der maa komme i kamp med for
holdene, og den knytter sig konstant til den unges overbevis
ning. Derfor gjælder problemet alle; men det kan først spille
op med fuld musik hos den, som har en mission, som er
sig bevidst i sit geni at bringe verden en ny kraft. Saadan
har ogsaa Hamsun stillet sig.
Ivar Kareno er ung, ved de tredive. Han er filosof, og han
staar med begge ben i livet, har kone og hjem. Her viser
tvespaltetheden sig er han ung, har han taget sine me
ninger ud af sit livs trods, sin trods mod hele tilværelsen
hans filosofi er oppositionel, genidyrkelse. Er han ung,
har han valgt sin kone ud af sin livslyst, sin glæde ved til
værelsen. Hun er et frodigt pigebarn uden alle meninger,
forelsket i ham og jaloux som en ulykke, vil forstyrre ham
lidt og tidt i arbeidet og gjøre ham tosset i hovedet, og er
han distræt og ikke forelsket nok, siger hun trodsig, at han
ikke skal være for sikker paa hende. Men ellers slider hun
tappert i det og haaber tappert paa fremtiden.
Saa viser det sig, at hans overbevisning, det geniale i
ham, er en hindring for hans fremtid, og fristeren kommer:
professor Gylling giver ham det faderlige raad at revidere sin
overbevisning. Og hun beder ham da, om han ikke kan
revidere den lidt, ikke saadan angribe alle og lægge sig ud
med den hele verden, hun aner selvfølgelig ikke, hvad det
betyder.
Revidere sin overbevisning? Det har en Endre Bondesen
gjort let, skiftet den som en handske, da han gik over til et
andet blad. Saa kan han ogsaa nyde livet, han har fine
239
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
