Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Knut Hamsun - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knut Hamsun.
han for hende en ny verden, der er helt som hun vil have
den; der spørges ikke efter meninger — men der nydes livet:
champagne og musik og dans og folk i fine klæder. Mod
sætningen er for grei: livslysten gjør oprør i hende og efter
den scene, hun har havt med Ivar om den udstoppede falk,
kommer hun rent uforvarende til at falde Bondesen om halsen
og lader ham tåge sig om livet.
Det faar Kareno se, og nu udtaler han sin foragt for
hende. Men skjænd vil hun ikke have: livslysten blir trods
i hende. For ikke at tabe agtelsen for sig seiv blir hun
nødt til at hæve Bondesen, og der kommer hans fine klæder
og broderede lommetørklæder til at spille sin rolle. Og
Kareno synker ved sin übehagelighed og sin garderobes
mangler. «Det er bare en liden brikke, som er flyttet, men
dermed er hele spillet forandret», siger Hjalmar Christensen
i en udmerket artikel om Hamsun som dramatiker.
For nu viser den sig, den intrikate livets hemmelighed,
at manden treenger kvinden, hun er ham en livsbetingelse.
Kareno trækker saamænd i sine sorte klæder, studerer endog
paa, hvad broderede lommetørklæder koster; talken kommer
op paa sin plads, han kurrer som en turteldue for hende.
Ja, han betænker sig endog paa, om det ikke skulde lade sig
gjøre at revidere. Nytter ikke! Hun har engang stillet en
anden op mod ham. Hun driver af med den anden til
champagne og piknik paa tomandshaand, tørst engang
hun vil siden bede om forladelse —; men saa for godt
hun tager med, nåar hun har frelst sin samvittighed ved at
sy knapper i Ivars vest. Lettet reiser hun afsted livets
lyst hilser hende. Kareno har betænkt sig paa veien
revidere, det kan han ikke. Han gjør sig gjerne latterlig for
hendes skyld; men fornegte sit geni, nei! Han kommer
hjem, som hun drager afsted den anden vei. Livet har for
ladt ham, han behøver ikke at vælge mere, han sidder ene
med sit geni, «alene paa jorden». Rettens folk kommer til
udpantning.
241
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
