Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Knut Hamsun - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Just Bing.
samme muldyr: hør, mit muldyr, min brune melon, kan du
bære mig til by? Og muldyret styrter og gisper ja.» Nu er
det at være ung mod naturens orden, for «en mand er psy
kisk og fysisk gammel, nåar han er femti aar». Han puster
tungt, nåar han skal knytte sine skoremme; han maa hvile
ud, nåar han har skrevet sammen en bog. Har han ry, maa
han efter den tid prøve at beholde dette ry ved hjælp af
agenter trindt omkring. «Og seiv gaar den gamle og mener
at være ung. For at følge med sniger han sig hen til de
unges kunst og læser i smug de unges bøger. Han gjør det
ikke for at glæde sig i sin sjæl over det nye, han møder,
han gjør det for at lære og tåge efter ære være dem der
for! Har de unge fundet en ny vei, vil den gamle hviske
sig seiv i øret: den vei kan ogsaa jeg gaa».
Saa løierlig staar denne 50-aars Kareno med sin livs
trods. Han har ikke bøiet sig, derfor har han et parti, der
vil opløses, om han bøier sig. Og det parti er hans samvit
tighed: samvittigheden byder ham at være ung i livstrods, —
hver gang partiet eller dets ordfører Tare er tilstede hos ham.
Men han var helst af med denne samvittighed; han vil melde
sig ud af «Bjerget». Han har tænkt paa det. Men opgivet
det? Nei, han tænker paa det endnu. Han kan ikke be
slutte sig til det saa hastig, nei. Men han tænker paa det.
Og alting driver ham til det. Hans alder kan ikke følge
med de unge uden anstrengelse. Han er ialfald kunde
ialfald paa visse betingelser være tilbøielig til et kompromis
med modstanderne. Men disse betingelser er ikke tilstede, nei.
Han har liggende skreven og indpakket i guldpapir sin af
handling, der indeholder hans overgang til den gamle filosofi,
og der bydes ham guid for den. Og han vil gjerne have den
ind i aviserne; men nei, han maa jo først se den over og
overveie det hele. Naar deputationen fra «Bjerget» kommer,
kaster han den nok hen imod ovnen og siger: jeg brænder
den! Men det er bare en « senetrækning».
Og nu blir han ikke en udenforstaande længer. Hans
kone kommer tilbage til ham; hun viste sig episodisk i
«Livets spil>- og han skikkede hende afsted. Hun kommer nu,
har arvet, og alle guldets banaliteter er i hendes følge. Hun
kan ikke med fyrene fra «Bjerget» hun vil omgaaes «dine
jevnlige» hvilken haan ligger der ikke for hin livstrodsens
kjæmpe i tanken, at hun slaar ham i hartkorn med de folk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
