Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Knut Hamsun - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Just Bing.
navn mission. Træghedens lov, der i virkeligheden er den
herskende overalt, faar aldrig bære kongenavn. Hvorledes
skulde det vel gaa dem, som blir gamle, om de ikke troede,
de var unge? Og de mener sine meninger ifølge sin naturs
slaphed; hvordan skulde det vel gaa dem, om de ikke troede,
de gjorde det efter sin dybere sandheds erkjendelse? Intet
er mere helligt og værdigt end livstrodsens store modsætning:
tandløsheden.
Mennesket er et dyr, som er revolutionært, nåar det er
tredive, og som stemmer imod, nåar det blir femti. Evigt er
dette fortald, evigt gjentager det sig, at det holdes for en udvik
ling: livets store lov, livets store løgn!
Det er ikke at tåge feil af: Disse anskuelser munder ud
i had til livet. Livet vil binde mennesket, der hvor det vil
være frit, livet vil krøge mennesket, der hvor det vil være
rankt, Og livet har en gaadefuld magt: et tilfælde slukker
den sterkeste ild; et tilfælde skaber begivenhed ud af et intet.
Livets usselhed, livets tilfældighed, livets dumhed derimod
kjæmper seiv de fri og ranke mennesker forgjæves. Det synes,
som det er paa denne sætning, Hamsuns sidste bøger «Vic
toria» og «Munken Vendt» er bygget.
«Victoria» bærer undertitelen: En kjærligheds historie.
Og gjennem denne kjærligheds historie gaar et sort træfsom
ledemotiv. «Slotsfrøkenen» Victoria og møllerens søn Jo
hannes holder af hverandre fra barn af. Han arbeider sig
frem, studerer, blir fortåtter, gjør opsigt. Saa træffer han
hende igjen. Hun opsøger ham, forklarer, at hun er forlovet,
men siger i samme oandedræt, at det er ham, hun elsker.
Hun maa redde sin far fra falliten ved at skaffe ham en
rig svigerson. Denne blir skudt paa jagt. Hun er fri. Da
er han bunden, har sluttet en letsindig trøsteforlovelse med
et forelsket pigebarn paa sytten. Og dette pigebarn kommer
saa til at elske en ung übetydelig herre med brune øine.
Han er fri. Da faar han vide, at hun er død.
Skjæbnens ironi det fortærskede motiv, hvorover den
tykkeste og begrædeligste sentimentalitet har bredt sin vekst.
Man spørger sig uvilkaarlig: hvordan har Hamsun faaet væk
sentimentaliteten her? For i «Victoria» er den borte. Hvordan
246
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
