Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
Den relative tilbagegang maa altsaa komme af færre fødsler.
I enkelte aar har disse i virkeligheden været saa faa, at der
har maattet stort indvandringstilskud udenfra til for at dække
dødeligheden uden det vilde man hävt absolut affolkning.
Dødeligheden har vel været noget større i Frankrige end i
Britannien 22 mod 20 pr. 1000 i sidste del af forrige aar
hundrede, men dette er ikke nok til at forklare, at Frankrige
1871 —1901 er vokset kun fra 36.5 til 39 mill. mod Britannien
fra 31.6 til 41.6 trods det samtidig har sendt ud mangfoldige
fiere emigranter, i forrige hundredaar omkring 11 mill.
mod 1.
Aarsagen ligger heller ikke i, at der indgaaes færre egte
skaber det er omtrent 15 pr. 1000 indvaanere aarlig i
begge lande. Det maa da ligge ien mindre frugtbarhed i
egteskabet, fødslerne udgjorde kun 26—22 pr. 1000 mod
34—30 i Britannien.
Dette kunde have fysiologiske grunde. Det kunde
komme af mere udbredte kjønssygdomme, alkoholisme, men
sundhedsstatistiken gjør ikke dette sandsynligt. Det kunde
ogsaa tænkes at ligge i raceforskjel briterne er gjennem
gaaende «langskaller», franskmændene nu overveiende «kort
skaller» hovedets form brugt som det sikrest betegnende
racemerke. Men fødslernes hyppighed er stor ogsaa i
mere rent kortskallede lande, som i Sydtyskland. Man
har da gjættet paa, at det kanske var netop raceblan
dingen, som havde skylden, at krydsningen ikké gav fuld
frugtbarhed.
Dette strider vistnok stik imod en tidligere herskende
mening, at raceblanding netop var heldig, at briterne f. eks.
netop derved havde faaet sin nationale kraft. Nu lærer
imidlertid antropologerne os tvertom, at briterne netop er
sjelden renracede. Og iagttagelserne viser virkelig, at i
Frankrige er det netop de departementer, som har mest har
moniske racepræg, de mest kortskallede og de mest langskallede,
som har størst fødselsprocent, de blandede mindst. Dette
kan vanskelig forklares anderledes, end at krydsning betinger
mindre frugtbarhed. Man har jo i det hele maattet slaa
adskillig af paa den tidligere lære om menneskeslegtens
fuldstændige enhed, med ens forplantningsforhold. Kryds
ning af hvid og sort har tydelig vist sig underlegen de rene
racer. Mulatten har ikke større hjerne end negeren, V*—Vs-
256
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
