Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hanseni.
i sin helbed, seiv om man regner det som en fordel, at egte
skabet bliver udsat til helt alder. Særlig for de
høiere klasser er officerstandens kas»erneliv betænkeligt, med
det nærliggende liv over evne, de sedvanemæssige løse för
bindelser, som kun altfor ofte gjør de antagelig kraftigste,
mest virile mænd udygtige til slegtens sunde forplant
ning.
Heller ikke paa dette punkt sttaar jo Frankrige alene.
De samme skadelige momenter er kun militsarmeer som vor
væsentlig befriet for.
Men ved siden af krigene har ogsaa andre historiske
forhold tæret særlig sterkt paa Frønkriges bedste kræfter.
Saaledes religiøse. Af adelens <eugene kræfter ofte
netop de aandelig høieststaaende blev en stor del taget væk
fra folkeudviklingen, ved at enkelte sønner regelmæssig blev
geistlige, døtrene nonner. Dette har virket mægtig med til,
at de kraftige frankiske slegter døde ud. Men ogsaa direkte
blev de bedste kræfter ødelagt ved de religiøse forfølgelser.
Det begyndte alt under de arianske stridigheder, de blodige
albigenserkrige, kulminerte i hugenotterkrigene og den sterke
udvandring efter ophævelsen af det nantiske edikt. Det kan
ikke betviles, at dette væsentlig gik ud over netop de
bedste folkeelementer. Det er efter de Candolle en uforholds
mæssig procent fremragende mænd, som stammer fra huge
notteradeien. Og det er fra fransk siide med en naturlig bit
terhed blevet frem hævet, at det var af dette stof for en stor
del «arvefiendens» magt blev bygget. I Berlin skal der 1685
have været 10000 franske flygtnimger blandt 27 000 ind
byggere. Fredrik Wilhelm havde 25000 franskmænd i sine
regimenter. Normandi gav Preussten 200 000 af sine ind
byggere, deraf sikkert en væsentlig del af frankisk-saksisk
skandinavisk blod.
Som vanlig under religionsforføl.gelser gik det særlig ud
over de selvstændige karakterer, der blev mere igjen af folk med
Vesprit saueflokken. Og som vanlig var der blandt
«protestanterne» særlig ariske langskaller som paavist af
de Lapouge.
Udenfor denne ødelæggende begivenhed har Frankrige
mistet forholdsvis mindre ved udvandring, dog ogsaa dette
særlig af det ariske element, som de antropologiske maal for
franske kanadier viser.
260
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
