Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Vestmagternes forstaaelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vestmagternes forstaaelse.
ningen i pressen og almenheden veiledet og oparbeidet for
det fredens verk, som blev resultatet.
Som før omtalt, blev allerede 14de oktober vedtaget en
voldgiftstraktat mellem de to riger. Den gaar i korthed ud
paa, at uenigheder af juridisk art og fortolkning a f traktater,
som ikke kan løses ved diplomatisk forhandling, skal under
gives afgjørelse af voldgiftsdomstolen i Haag. Undtaget er
alle spørgsmaal, der angaar rigernes vitale interesser, deres
uafhængighed eller ære eller vedkommer en tredje magt.
Traktaten er gjældende i 5 aar.
Det har været anført, at denne traktat er for lidet om
fattende. Dertil kan svares, at det er et første skridt, der
senere kan føre videre. Desuden maa man lægge merke til,
at juridiske uenigheder og fortolkning af traktater er en
ganske omfattende ramme, især nåar det gjælder store
koloniriger og stater med stor sjøfart og handel. Saavidt
skjønnes vil alle offentlige erstatningsspørgsmaal, strid om
rettigheder og grænsetvister gaa ind under traktaten. Naar
man dernæst fæster øiet paa, at nogle maaneder senere blev
der opsat en traktat mellem rigerne angaaende alle svævende
spørgsmaal, da faar det den største betydning, at ved alle
tvilsmaal og uenigheder om traktaters fortolkning og an
vendelse skal man falde tilbage paa Haagerdomstolen som
sidste instans. Det er derfor en misforstaaelse, nåar man
har villet undervurdere den direkte virkning af denne vold
giftstraktat.
Men endnu vigtigere er den overenskomst, som om af
tenen den Bde april sidstleden blev imdertegnet af den en
gelske udenrigsminister lord Landsdowne og den franske
ambassadør i London Paul Cambon. Den omfatter en ord
ning af alle de foran omhandlede vanskelige stridsspørgs
maal, som i lang tid har skilt de to riger. Ordningen gaar
ifølge «Le Siécle» og «The Spectator» i korthed ud paa
følgende :
1. New-F o und 1 and. Frankrige opgiver sin eneret
til «den franske strand», men beholder retten til fiske inden
for territorialgrænsen paa samme strækning. Bait-billen skal
ikke gjøres gjældende her, og de franske fiskere kan derfor
frit forsyne sig med agn; fangstretten omfatter ikke alene
torsk, men ogsaa hummer. De franske redere og fiskere
skal have erstatning for den skade, de maatte lide ved den
283
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
