Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Et lidet bidrag til naturfølelsens historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stavnfolerne styrter.
Hvem spørger om det?
1 En kjenning for vindene.
2 En kjenning for bølgerne.
19 Samtiden. 190-i.
t lidet bidrag til naturfølelsens historie.
Bør har vi faaet
næsten til bane.
Brat over baugen
bølgen falder;
Eller en anden skildring oppe fra det fjerne Grønland
af stormen, som raser langs fjeldsiderne under de bratte
jøkler. Det er et brudstykke af et digt, som kaldes Norörsetu
drdpa, og som har skildret grønlændingernes seilas høit mod
nord til hvalfangstfelterne oppe ved Diskobugten:
Først tog Fornjots fæle sønner 1 lii al fyge,
da Æges storm-glade døtre 2 væved og spandt
den blege fjeldgars haarde sjøraakshvirvler næret af frosten.
Alt dette er dog bare tilløb. Der findes hverken fra old
tiden eller hos de germanske og romanske folk i middel
alderen nogen naturskildring, som fuldt ud er efter et moderne
menneskes sind; der findes ingen lovsång over naturen for
dens egen skyld. Først med renaissancen indvarsles en ny
tid. Faste beviser for, at store landskabsudsigter har havt
en dybere virkning paa sindet, begynder, siger Burckhardt i
sin «Kultur der Renaissance», med Dante. «Ikke blot skil
drer han i faa linjer og paa en overbevisende maade morgen
himmelen med det fjernt sitrende skjær fra det sagte vug
gende hav, skildrer stormen i skogen o. s. v.; men han be
stiger ogsaa høie bjerge bare for at nyde udsigten. Kanske
er han den første siden oldtiden, som har gjort dette.» Endnu
tydeligere kan vi hos Petrarca føle den vaagnende naturfølelse,
den virkning især, som udsigten fra fjeldtoppene gjør paa
hans sind. Mesterverker af naturskildring er endelig Æneas
Sylvius, den senere pave Pius ll’s landskabsbeskrivelser fra
midten af det 16de aarhundrede. Æneas Sylvius har seet
og følt Italiens natur i hele dens skjønhed: landskabets
skjønne, harmoniske linjer, de halvmaaneformede bugter og
landet, som hæver sig amfiteatralsk op fra kysterne, vin
rankerne, som slynger sig langs fjeldsiderne, de knudrede
oliventrær og de eviggrønne stenege. Æneas Sylvius har
297
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
